Søndag morgen tjekker jeg temperaturen uden for vinduet. 3 grader viser termometeret - egentlig er det lige i underkanten efter min smag, men det bliver nok bedre i løbet af formiddagen. Jeg udnytter derfor muligheden for en kort tur til Kobberhagen, og mens de andre sover lusker jeg afsted. Jeg er klar ved fiskevandet lidt over klokken 9, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Vandstanden ser ud til at være lidt over normalen. Vinden er svag fra vest og vandet er helt klart med små krusninger på overfladen. Alt i alt ser det ud til at blive en god formiddag…

Nu er oktober for længst udskiftet med den farveløse november, hvor dagene bliver stadig kortere og mørkere. Alt sammen forhold der ikke kan glæde nogen – hvis ikke lige det er fordi november er en fin fiskemåned. Havørreden er igen på træk, nogle for at gyde, andre for at æde og tage for sig at retterne i tangskoven der stadig myldrer af liv. Og da vejret samtidig er lunt for årstiden, er det oplagt at bruge formiddagen på en fisketur.

Vinden er lidt for kraftig til fluefiskeri. Nuvel, det kunne sikkert lade sig gøre, men det ville ikke være sjovt. Så derfor rigger jeg spinnestangen til og starter med at binde en Djurslands Wobleren på linen. I løbet af formiddagen har jeg et par småhug, men på et tidspunkt kommer der uden varsel et megahug på wobleren. Et hårdt rusk bøjer stangen dybt, men fisken bliver ikke hængende. Jeg kaster til fisken igen, men uden held.

September har været lige så varm som juli, og det har udskudt efterårs premieren ved kysten med flere uger. Endnu er vejret ganske lunt og behageligt, men det ser ud til at efteråret så småt er ved at feje sommeren til side. Alligevel får weekend humøret lige et ekstra hak opad, for der er tid til en formiddagstur med fluestangen - den første i flere måneder. Jeg er fremme ved fiskepladsen lidt over otte, og som sædvanlig mens jeg rigger grejet til, overvejes fluevalget nøje. Normalt ville jeg nok vælge en lille krible-krable flue til efterårsfiskeriet, men en pludselig indskydelse får mig til at binde en Brendas Mor på forfanget.

En travl formiddag med bundsnøren, efter mindre end halvanden time er den enlige pakke sandorm brugt op, og udnyttelsesgraden må siges at være i top. Jeg fanger 8 skrubber, hvoraf de 6 er store nok til at komme med hjem til panden. Jeg fisker for første gang med 2 helt ens stænger, da jeg har købt endnu en Okuma Salina Surf 14 fods stang. Samtidig prøver jeg for første gang at fiske med 120 grams lod, og det giver lige nogle meters ekstra kastelængde.

Ret impulsivt beslutter jeg mig for en eftermiddagstur med fluestangen. Grejet er altid med i bilen på denne årstid, så jeg kører direkte fra arbejdsplads til fiskeplads. Jeg er fremme ved kysten omkring kl. halvfire, og jeg har det hele for mig selv. Vejret virker roligt, med en svag vind fra vest sydvest, så jeg rigger klasse 5 grejet til - med en Kobberbasse på forfanget. Den første time sker der ikke rigtig noget, og jeg står i mine egne tanker og nyder det hele, da linen pludselig rives gennem vandet med et ryk. Endelig - en havørred, er min første tanke…

Jeg skriver bevidst ikke så meget om havørreder for tiden, da jeg nødig vil virke alt for pinlig. Jeg har skam være ude med fluestangen flere ved flere lejligheder, men ikke fanget noget som helst i flere uger - selvom det lige nu, her i sidste halvdel af april, burde være den bedste tid på året for havørred. Så nu prøver jeg noget andet, og skifter fluegrejet ud med surfgrejet. De fleste havørred pladser er i øvrigt optaget af lystfiskere der er med i Fjord-til-Fjord konkurencen, så jeg har ikke noget i mod et par timers ormebaderi.

Det er en temmelig kold og blæsende dag, så jeg skifter fluestangen ud med den nye 9 fods Fenwick Quadrant Ironfether. En lækker 4-delt pinnestang der lige nøjagtig kan proppes ned i den nyindkøbte stangkuffert, ved siden af de 4-delte fluestænger. Jeg binder en Djursland wobler på linen, og selfvølgelig en ophænger en halv meter over wobleren. Jeg er således godt udrustet til at klare nogle timers fiskeri i blæsevejr ved Jernhatten.

Efter et par hundrede, efterhånden mindre præcise og resultatløse kast, beslutter jeg mig for at slutte for i dag. Jeg har fisket i 3 timer uden at se eller mærke noget som helst, og begynder at rulle linen hjem på hjulet. Om det skyldes held eller hjælp fra de lunefulde magter der råder for lystfiskere, skal være usagt, men netop som skydehovedet løber gennem topøjet, rykker det pludselig og uden varsel i linen.

Vi er lige kommet hjem efter en fantastisk uge på Tenerife. Der var rigeligt med sol og varme så de vinterflade batterier er blevet ladet op på ny. Nu skal man så til at vænne sig til den grå og kedelige danske vinter igen, så hvorfor ikke tage på en hurtig fisketur. På min sædvanlige plads blæser det noget mere end jeg bryder mig om, så jeg kører til Begtrup Vig, hvor vindretningen er mere fluefisker venlig.

I sidste uge var temperaturen nede under minus 10 grader. Heldigvis har vinteren nu sluppet sit ubarmhjertige og iskolde greb om naturen, så temperaturen er på få dage steget med 20 grader. Godt nok er det lidt mere blæsende end jeg bryder mig om, men behagelige 9 graders varme bliver udnyttet til et par timers fiskeri med fluestangen.

En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske om vinteren, især når termometeret viser minus 4 grader. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst. Men alligevel tager jeg af sted, for man ved jo aldrig… I det mindste får jeg prøvet den nye klasse 5 stang, nemlig en Sage Salt 590-4.

Det hænder at der kan fanges fisk på denne tid af året, men da jeg ser hen over den øde strand, er jeg klar over at det nok ikke er en af de dage. Men nu da jeg er krøbet i så mange lag fleece og uld at armene knap kan klemmes ind til kroppen, lader jeg mig ikke distrahere af den slags overvejelser. I hvert fald ikke når man er opsat på af fange årets første havørred.