I går var det temmelig blæsende og fiskeri var umuligt, men i dag ser forholdene mere lovende ud. Det er egentlig en dag med flere vigtige gøremål, men heldigvis af den slags som udmærker sig ved ikke at rende nogen steder, og stadig være der når man kommer hjem igen. Så jeg lusker afsted mens de andre sover, til en hurtig formiddagstur til Kobberhagen med fluestangen. Jeg fanger en havørred omkring målet, og noterer mig at det vrimler med tobis som ind imellem napper ud efter fluen.

Det er en gråvejsdag hvor efteråret for alvor er kommet over os. Træernes gule, brune og gyldne farver står nærmest lidt triste og dryppende - og minder os om at at vintertiden lurer lige om hjørnet, med dens korte og mørke dage. Men kalenderen viser stadig oktober, og med eftermiddagen fri, beslutter jeg at køre til Vosnæs Pynt i håb om at havørrederne stadig trækker forbi langs pynten og halvøen.

For anden gang på en uge oplever jeg et forrygende fiskeri ved Vosnæs Pynt, men det er ikke mig der har heldet med i fisketasken i dag. Selv om jeg står mindre end 30 meter fra 2 andre lystfiskere der tilsammen får 10 fisk, lykkedes det kun at lokke en enkelt havørred under målet til at hugge. En snak med de to storfangere, afslører at fluen de anvender er Hindsholmfluen og at det helst skal være en hvid flue.

Som mange andre lystfiskere har jeg mine fikse og fastlåste ideer om hvordan, og under hvilke forhold, havørredfiskeriet skal bedrives. Jævn vind med drivende skyer samt god strøm og lidt røre i vandet, anses for at være perfekte forhold. Men sådan er det ikke i dag. Vandstanden i bugten er temmelig lav, og kun langsomt stigende. Vinden der ellers har været jævn sydvestlig i flere dage, er nu næsten lig nul og kun en gang i mellem rifles vandoverfladen af et let vindpust fra sydøst. Men på trods af de rolige vejrforhold, er der rigtig gang i havørrederne i dag.

Torsdag eftermiddag er der mulighed for en tur til Vosnæs Pynt efter arbejdet. Mine Simms waders har fået en ekstra omgang lim både indvendig og udvendig, og det bliver spændende og se om de nu er blivet tætte. Det blæser fra en sydvestlig retning og ved Vosnæs er det ensbetydnde med sidevind og kast over venstre skulder. Jeg fisker det meste at tiden ved selve pynten og lidt hen langs skoven. Jeg fanger 2 mindre havørreder under målet. Med hensyn til de utætte waders, så tyder det på at de er tætte - næsten i hvertfald.

Dortes bil skal til 15000 km eftersyn ved Peugeot, så jeg kører hende på arbejde og kombinerer det med en fisketur til Sangstrup Klint. Jeg fisker næsten uafbrudt i 6 timer uden et eneste hug. Ser dog en pæn fisk springe, men ellers intet.

Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side, men endnu er vejret lunt og behageligt. Med en næsten skyfri himmel som baggrund binder jeg en Kobberbasse på forfanget og gør klar til et par timers fyraftens fiskeri ved Vosnæs Pynt. Mens jeg vader ud kan jeg se at der er sket en opblomstring af strengetang, eller hvad sådan nogle nu hedder.

På denne tid af året ligger grejet næsten altid i bagagerummet. Meget bekvemt når man som i dag, har jeg tid til at par timers fiskeri efter fyraften. Vejret er blandet, jævn vind, skyer og lidt sol ind i mellem. Det er blevet sidst på eftermiddagen da jeg rigger grejet til, vinden er taget til og bølgerne er blevet lidt mere krappe. Selvom om dette undertiden betegnes som perfekte forhold til kystfluefiskeri, er fornøjelsen efterhånden blandet, i hvert fald set ud fra et resultatmæssigt synspunkt.

Torsdag eftermiddag er det tid til en tur til Vosnæs Pynt efter arbejdet. Det blæser fra en sydlig retning og ved Vosnæs er det ensbetydnde med sidevind og kast over venstre skulder. Jeg starter ud ved selve pynten, men efter en time uden kontakt går jeg længere ind i vigen. Er dog generet af mange og lange trådagtige tangplanter som hele tiden sætter sig fast i fluen, så jeg går tilbage til udgangspunktet ved pynten.

Det er en grå og kedelig sensommermorgen og jeg trænger egentlig mere til udluftning end til fiskeri, men jeg kan lige så godt kombinere det og tage fluegrejet med i et forsøg på at overliste en havørred. DMI lover godt nok kraftig regn, men jeg trodser advarslen og tager af sted alligevel. Fremme ved fiskepladsen er kulissen dramatisk, massive mørke skyer i drabelige formationer er ved at varme op til formiddagens uvejr.

Netop hjemvendt efter en uges ferie i Tyrkiet skal badevandet ved sommerhuset testes. Selvom solen skinner viser det sig at være en temmelig kold fornøjelse, så jeg beslutter at skifte Speedo'en ud med Simms'en, for lidt eftermiddags fiskeri ved et massivt stenrev med god strøm og masser af vegetation.

Blandt meget andet er lystfiskeri et velment forsøg på at snøre fiskene - i mere end en forstand forstås. Det er lystfiskeren mod naturen og vejen til succes fordrer en god portion held og en stadig skærpelse af sanserne. Jovist, de eller så byforvirrede sanser virker stadig, det får jeg bekræftet under aftenens fisketur til Vosnæs Pynt.

Maj er ubetinget årets smukkeste måned, det er nu naturen for alvor eksploderer i en mangfoldighed af farver og liv. Og det skal nydes mens tid er - idag med en fisketur til Jernhatten. Jeg tager turen ad den anlagte sti der fører henover Jernhatten. Fra udsigtspunktet øverst oppe på den 49 meter høje Jernhat er der en fantastiske udsigt i alle retninger. Over havet mod øen Hjelm. Over landskabet, som er kuperet bakkeland der skifter mellem græsningsarealer og opdyrkede landbrugsarealer, skov og krat. Efter en kort pause på udsigtspunktet går det nedad igen mod fiskepladsen nord for Jernhatten.

Kalenderen viser den 4. maj, og jeg tager på en hurtig tur efter hornfisk. Selvfølgelig vil det være fint med en havørred i stedet, men jeg forventer dog ikke succes i denne retning. Især ikke nu, hvor hornfiskene er talrige og deres tumultagtige parring skaber røre langs kysten.

Den 1. Maj. Vinden kommer let fra øst, solen skinner fra en skyfri himmel og det er en pragtfuldt forårsdag. Mange fejrer fridagen med røde faner og bajere, men vi er nogle stykker der mere er til blåt vand og hornfisk. Henrik og Henning kommer til morgenmad i sommerhuset, bagefter tager vi til Kobberhage for at se om Hornfiskene er kommet.

Mit gode gamle og hjemmelavede fangstnet, har fulgt mig på hver eneste fisketur siden 1990. På min forrige fisketur fik jeg en ubehagelig overraskelse, da en mindre havørred smuttede lige lukt igennem nettet og tilbage i vandet. Nu er nettet blevet repareret, en ny netpose er påsat, og klar til dagens fisketur ved Sangstrup Klint.

Vi tilbringer weekenden i sommerhuset og det giver anledning til en formiddagstur. Vejret er vekslende, i begyndelsen lidt køligt, men efterhånden får solen mere magt og temperaturen stiger til 10 grader. Hen mod middag bliver det mere overskyet, men vinden er hvor jeg gerne vil have den, og kastene er lette og lange. Fisk på land får jeg ikke, men 2 gange mister jeg en havørred i 2-kilos klassen.

Foråret har endelig indfundet sig, og vi er taget i sommerhuset for at ordre diverse småting. En ny postkasse er blevet sat op og træaffald kørt på lossepladsen. Søndag formiddagstur kører jeg et smut til Kobberhagen. Jeg er klar ved otte tiden, men det er lidt køligt her først på dagen, 5 grader viser termometeret og samtidig er der temmelig diset. Hjelm kan man ikke se og horisonten gemmer sig et sted derude i disen.

De seneste dage har dagstemperaturen ligget pænt over frysepunktet, og foråret er for alvor ved at bide sig fast. Dagene bliver længere og lyset tiltager - og det samme gør fiskefeberen, så jeg beslutter mig for endnu en kort tur efter arbejdet - den 3. inden for få dage.

Min uundværlige Sage XI3 er til reparation, ikke fordi stangen er knækket, næ nej - nærmest tvært imod. De 2 midterste stangdele sidder urokkeligt fast, kilet sammen og komplet umulige at skille ad. Næsten 2 måneder har jeg måttet undvære stangen, og det er slemt nok, nu hvor foråret er godt på vej.

Vil udnytte behagelige 14 graders varme til en hurtig tur efter jobbet, og vælger at køre til Vosnæs Pynt. Jeg ser frem til turen for det er længe siden jeg har været derude, og Vosnæs plejer at være god for et par havørreder i det tidlige forår. Da jeg kommer derud, er min plads optaget af en anden lystfisker, så jeg går et par hundrede meter længere hen ad kysten til et rev som også byder på fint fiskeri. Jeg fisker ved revet en times tid uden at mærke noget, og beslutter at skifte plads. Imellem tiden er min plads blevet ledig og så kan jeg lige så godt slutte dagen der.

Det bliver en fin fiskevinter, tænkte jeg dengang midt i januar, hvor vand- og lufttemperaturerne var medgørlige, men så blev det februar og vinteren satte for alvor ind med bidende sibirisk kulde som hurtigt lagde låg på vige og fjorde. Selv ved yderkysterne var der begyndende isdannelser. Nu er det kolde vejr afløst af varmegrader, men vandet er stadig koldt og vandtermometret viser 1-2 grader.

Med en vis optimisme rigger jeg fluestangen til og er klar til små 3 times fiskeri. Optimismen er dog ikke selvopfundet, for lige nu er der rigtig godt gang i kysten, og der fanges pænt med havørreder mellem 38 og 45 cm… siger de - dem som fisker langt flere timer, og fanger flere fisk end jeg gør. Børsteorm og tanglopper står højt på menukortet og det skulle være en smal sag at nappe et par blanke på en flue der ligner netop disse fødeemner.

Det er lidt over en uge siden den sidste nytårsraket steg til vejs, og langt om længe kan jeg ånde lettet op efter en travl periode med flytning, fødselsdage, jul og nytår. Det vil være en underdrivelse at kalde de sidste par måneder for hektiske, for indimellem har det været næsten kaotisk. Heldigvis er det blevet tid til en tur med fluestangen og selvom det blæser lidt for meget vil jeg give det en chance. Jeg fisker lidt over to timer, men der sker ikke noget som helst.