Det er endelig blevet juleferie, og det er en rigtig tiltrængt en af slagsen. Dagen skal egentlig bruges til juleforberedelser og den slags, men da de andre laver pebernødder andet julebag, lusker jeg afsted med fluestangen. Først og fremmest fordi jeg trænger til udluftning, men også for indhente lidt af de sidste par måneders fiskeunderskud  - og fangsttørke.

Uha, det er godt nok længe siden jeg har været ude med fluestangen; alt alt for længe. Når der så lidt uventet, viser sig at være et par timer i overskud til fritidsaktiviteter, er det bare om at komme afsted. Jeg sætter kursen mod Vosnæs Pynt, men da jeg synes der er for mange biler ved den sædvanlige plads, fortsætter jeg til parkeringspladsen ved Gamel Løgten Strand.

En af mine bekendte beskylder mig engang imellem for flue snobberi, og synes jeg skal finde spinnestangen frem i ny og næ. Siger desuden, at han er bekymret for at jeg får forfrysninger i fingrene, fordi jeg absolut skal stå og rode med den våde flueline. Det kan der være noget om, men så koldt er det dog endnu ikke. Derimod er vinden ikke særlig fluefisker venlig i dag, så jeg støver spinnestangen af, og kører til Vosnæs Pynt til et par timers fiskeri inden aftensmaden.

I den forgangne uge har der været rigtig mange ude med bundsnøren langs Djurslands kyster. De fleste er velsagtens tyskere på efterårsferie her til lands, men det gør at jeg også får også lyst til lidt hyggefiskeri med ormekæppen. Jeg finder det nærmeste 'Wattwürmer' skilt i området, og køber 2 pakker af den snaskede, men meget effektive fladfiske madding.

Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side, men endnu er vejret lunt og behageligt. Og så får mandags humøret lige et ekstra hak opad, når der samtidig er tid til en eftermiddagstur med fluestangen. Jeg er fremme ved fiskepladsen lidt i fire, og som sædvanlig mens jeg rigger grejet til, overvejes fluevalget nøje. Normalt ville jeg nok vælge en lille krible-krable flue til efterårsfiskeriet, men en pludselig indskydelse får mig til at binde en noget større Flatwing Tobis på forfanget.

Jeg beslutter at den dejlige sensommerdag bl.a. skal bruges på en fisketur ved Kobberhage og Boeslum Strand. Da jeg ankommer til fiskepladsen lidt over klokken 9, er Troels Holstein Kaa (som er både formand og bagmand for fiskefangster.dk) og hans fiskekammerat, allerede klar med henholdsvis fluestang og spinnestang.  

Så er den sommer ved at være ovre, og fluestangen har lagt ubrugt hen siden engang i maj. Sådan går det næsten hvert år, men her i begyndelsen af september melder fiskelysten sig igen, langsomt med sikkert. Jeg ser grejet efter i sømmene og især flueæsken gennemgås nøje. Jovist, alt ser ud til at være i orden, flueæsken indeholder det nødvendige og fluerne sidder pænt i velordnede rækker - så afsted går det til Kobberhage for lidt formiddags hygge med fluestangen.

Morten og Sune er med os i sommerhuset denne weekend, og de har udtryk ønske om at komme med ud at fiske hornfisk. Desværre er jeg ikke helt forberedt på dette rent grejmæssigt, men det lykkedes samle 2 sæt spinneudstyr. Dog er det ene sæt noget overdimensioneret til de små hornfisk, men det kan trods alt bruges. Drengene gør alt det rigtige, men der er ikke rigtigt gang i hornfiskene i dag; hvilket er lidt underligt, for vi er jo midt i hornfiske højsæsonnen. Måske er vejret for godt i dag.

Jeg havde egentlig planlagt en hornfisketur med fluestangen, men beslutter i stedet for at bruge de sandorm jeg har i overskud fra i lørdags. Altså skal der endnu en gang bades orm ved sommerhuset. Den høje spole på det nye Okuma Distance Surf hjul gør virkelig en forskel i forhold til mit gamle hjul - det kaster fantastisk langt, selv med den 30 år gamle 11 fods stang.

En gang imellem skal der ske noget nyt, så i dag står den ikke på fluefiskeri efter hornfisk og havørred, men på bundsnørefiskeri som dengang det hele startede. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har dyrket bundsnøre fiskeri, men det må være 25-30 år siden. Men nu skal det altså prøves igen. Fra sommerhusets terassedør er der kun 150 meter til en fin badestrand - hvor der også kan fanges skrubber - så nemmere kan det ikke blive.

Så er der kommet gang i sprælleriet på Djursland. De første hornfisk er nemlig så småt begyndt at indfinde sig, og de ruller og vrider sig i færd med at lave nye små hornfisk. Endnu er der dog langt mellem fiskene, men jeg ser dem med jævne mellemrum. Det lykkedes at fange en enkelt hornfisk som klappede næbbet sammen om en Kobberbasse.

Det er påskeferie og jeg har hele kyststrækningen for mig selv. Hvilket er lidt underligt, for det er en kyststrækning hvor der skal være fisk - efter sigende. Samtidig er vejret så perfekt at det næsten lugter af havørred. Solen skinner fra en skyfri himmel, og vinden som er let til jævn, er drejet om i øst. Det betyder pålandsvind og bølger, men vandet er helt klart og der er godt med røre og bevælgelse i tangskoven.

Fisken tager Kobberbassen i en vending og stangen bøjer dybt i seje rusk. Linen står som en dirrende streng gennem luften og skærer kølvand, da fisken for fuld skrue farer afsted på langs af kysten. Selvfølgelig skal den også lige tage et par ture i luften, inden den pludselig synes det kunne være sjovt at stoppe og drøne samme vej tilbage. Fisken passerer forbi i ekspresfart og pludselig befinder den sig et par kastelængder i modsat retning, faretruende nær ved et stort stenrev.

Ved Jernhatten ligger kyststrækningen øde hen, så jeg har flere kilometer indbydende havørred revir for mig selv. Solen titter nu og da frem mellem skyerne, og skønt vinden er frisk og drilsk med kastevinde fra forskellige retninger, rigger jeg fluegrejet til - jovist, TCX kystflueriflen i kaliber 8 skal nok klare opgaven. En Perfect Leo Shrimp bindes på forfangsspidsen, og jeg er godt bevæbnet til nogle timers fiskeri.

Mens grejet rigges til overvejer jeg fluevalget - en alvorlig sag, der med årene har udviklet sig til lidt af en rituel handling og dermed ikke noget at spøge med. I dag falder valget på en Brendas Mor. Den flue svigter næsten aldrig; hvis der er havørreder i farvandet skal de nok klappe til den. Jeg starter ud ved et massivt stenrev og bruger nogle minutter på at affiske det lave vand ved siden af revet, men da vandstanden er ret lav er det muligt at komme  ud for enden af revet og fiske henover et område med dybere vand og mere udbredt tangskov.

For anden gang i denne uge har jeg mulighed for at komme ud og nyde det gode vejr og indsnuse forårsluften - endda på den måde jeg holder mest af; nemlig med en fluestang i hånden. Igen går turen til Vosnæs Pynt, ikke mindst fordi der er fanget rigtig mange fisk herude de sidste par uger.

Ved Vosnæs Pynt er vinden svag og fluefiskervenlig. For første gang i mange uger rigger jeg klasse 6 grejet til, i første omgang med en Brenda på forfanget. Jeg begynder fiskeriet ved selve pynten, og bruger lidt tid på det lave vand, men bevæger mig langsom ud mod dybere vand. Jeg er efterhånden kommet ud i vand til hoften, da fluelinen pludselig rives gennem vandet.  

Har aftalt at mødes ved Glatved med Ove "Bugtaleren" Monrad og Henrik "Mong" Vedel. Lidt over kl. 9 er morgenkaffen drukket og grejet rigget til, og vi går i gang med fiskeriet. Desværre er vinden lidt drilsk i dag, og de to gæve Bombay gutter kan ikke lide vindretningen ved Glatved. Allerede efter en lille times fiskeri giver de op, og kører til Fjellerup eller Skovgårde på Norddjurs for at fiske med vinden i ryggen.

Jeg har ikke fisket mere end 20 minutter, da en stime småfisk pludselig vælter rundt i overfladen. Fiskene synes at flygte i panik, men jeg kan ikke se hvad de flygter fra. Måske er det en stor havørred som er på spil, så jeg sender hurtigt fluen ud i nærheden af stimen - men intet sker. Prøver igen et par gange, men stadig uden held. Hvilket nok ikke er så underligt, for når der er så meget af den ægte vare, hvorfor skulle havørreden så jage et stykke bøjet ståltråd med uld og fjer…

Vinteren har været meget mild, og fra et lystfisker synspunkt er det osgå sådan vi helst vil have den. Desværre har en næsten vedholdende blæst fra en sydlig retning, lagt en dæmper på fiskeriet der hvor jeg normalt svinger fluestangen. Men i dag er der næsten vindstille, og så skal jeg selvfølgelig ud og nyde, den ifølge kalenderen, første forårsdag.

Sidste uge var der rigtig godt gang i havørrederne ved Vosnæs Pynt, og jeg har fået endelig tid til at prøve stedet igen. Tid er så meget sagt, men på denne årstid er der alligevel mulighed for et par timers fiskeri efter fyraften. Jeg er klar med grejet rigget til ved halv fire tiden, og starter ud med en Brenda på forfanget, som dog efter en halv times tid bliver udskiftet med en Polar Magnus. Endnu en halv time går, uden at jeg ser eller mærker noget, og beslutter mig for endnu et flueskift.

Vinteren er vist nok den mildeste i mange år. Egentlig forår er der nu heller ikke tale om, men det begynder så småt at lugte og lyde lidt som om. For var det ikke lærken jeg lige hørte, mens jeg går her langs markvejen der fører ned til fiskepladsen? Forår eller ej, i hvert fald er det dejligt at dagen er tiltaget næsten 3 timer, så man lige akkurat kan nå en lyntur med fluestangen efter arbejde, og endda være hjemme igen inden det bliver helt mørkt.

Det er ikke blevet til mange timers fiskeri den sidste måned. Det er ellers en fiskevenlig vinter vi oplever for tiden, med temperaturer på den rigtige side af nulpunktet, og diverse fangstrapporter på nettet, vidner om pæne fangster ind i mellem.  Men samtidig har det også været en temmelig blæsende periode, og det har holdt mig hjemme. Vinden og jeg, har bare ikke holdt fri på samme tid.

Vejrudsigten lover mere vinterligt vejr efter weekenden, så hvorfor ikke tage en hurtig tur med fluestangen, når nu temperaturen fortsat er temmelig lun for årstiden. Bortset fra 5 grader i luften, så er der ikke meget positivt at sige om vejret i dag. Det er gråt og trist med regnbyger meget af tiden, men alligevel lusker jeg ud af sommerhuset, endnu mens de andre sover. Jeg er fremme ved fiskepladsen lidt over ni, og jeg fisker små 3 timer uden at se eller mærke noget som helst. Men det var dejligt at fiske med det nye og lette fluehjul, jeg netop har købt.

Ved Kobberhagen formår solen kun nogle steder at sende sit morgenlys gennem skyerne der ligger tungt over Kattegat. Øen Hjelm synes næsten spøgelsesagtig, mens solstrålerne bryder gennem i vifter og har en dramatisk virkning på havoverfladen, der er spættet af store sølvglitrende pletter, så langt øjet rækker. Lidt senere på formiddagen bryder solen lidt mere frem bag skyerne og jeg nyder i det hele taget det milde vintervejr, her på årets første fisketur.