Solen går ned over fiskeåret 2009. Et år der for mit vedkommende hurtigt vil gå over i glemslen, på grund af meget få havørreder på land. Kun EN fisk (ja, du læste rigtigt: 1!) som er værd at skrive om er det blevet til, nemlig en havørred på 52 cm taget i oktober måned. Derudover har det været meget få og små fisk. Jeg har derfor ikke de store forventninger til fiskeriet i dag, men jeg nyder at gå langs kysten i det dejlige, men lidt kølige vejr.

Et noget sløjt fiskeår er ved at ebbe ud (bedømt ud fra antallet af fangster, har 2009 været historisk ringe), men midt i al juletravlheden finder jeg tid til nogle timers vinterfiskeri. Jeg ved ikke om det skyldes juleforberedelser, eller den kendsgerning at temperaturen kun lige akkurat er bevæget sig over frysepunktet, men jeg har hele kyststrækningen for mig selv og ser ikke skyggen af andre lystfiskere.

Efter 3 uger uden fiskeri rykker det voldsomt i kastearmen, så jeg har ingen problemer med at lystre vækkeuret der kimer lidt i syv. Jeg skal desuden for første gang teste to nyanskaffelser, nemlig fiskehandsker fra Sealskinz og ikke mindst min nye kastemaskine til kysten: Sage Xi3-690. Fiskeriet starter ved halvni tiden og der går ikke mange minutter før jeg er fortrolig med både handske og stang. Jeg fisker i 3½ time uden kontakt, men det nye grej er testet, trimmet og klar til vinterens fiskeri.

Jeg er sprængfyldt med fiskeenergi og finder tid til en kort eftermiddagstur med fluestangen til Kalø Vig. Vinden er lidt drilsk, men skaber samtidig lidt røre og bevægelse i vandet. På grund af vinden, bliver kastelængen begrænset i dag, så jeg finder en sten at stå på og starter ud med en Brenda på forfanget. Efter et kvarters fiskeri er der bud efter Brenda'en, men det er en undermåler som hurtigt får friheden igen.

Jeg er debutant ved Barsø Ølcup - en fællestur som løber af stablen 2 gange årligt og arrangeres af Michael fra Fluefiskersiden.dk. Vi er 17 lystfiskere med færgen, de fleste bevæbnet med spænstige fluestænger og farverige fluer på forfanget. Vi ankommer til Barsø 08:15 og jeg vælger at følge de mere erfarne ølcup deltagere Ove og Frank, over på den modsatte side af øen.

I modsætning til sidste weekend hvor den stod på stormende kuling, er forholdene mere rolige i dag. Vandstanden er lav og en svag vind fra øst formår med nød og næppe at sætte lidt bevægelse i overfladen. Jeg vader langsomt ud over et stykke med tæt tangskov, og snart efter hvisler fluelinen gennem efterårsluften med en Swahili Killer for enden af forfanget.

Efterårsblæsten suser i trækronerne, og de falmende blade kæmper for at overleve endnu en dag inden de rives med af vindens hærgen. Meteorologerne varsler lavtryk med hård til stormende kuling og heftige regnbyger, men jeg trodser elementernes rasen og satser på at Gore-Tex og fleece holder mig tør og nogenlunde varm.

Fri fra jobbet og formiddagen er afsat til fiskeri. Det er tydeligvis blevet efterår, for termometeret i bilen viser kun 5 grader da jeg kører hjemmefra. Vinden er jævn til frisk fra en vestlig retning, og da jeg ankommer til fiskepladsen kan jeg se at vandstanden er temmelig høj. To andre lystfiskere allerede i gang, den ene med blink, den anden med bombarda og flue. Omkring kl. 09:15 fanger sidstnævnte en pæn havørred omkring halvmeteren på en Red Tag Variant.

Eftermiddagstur til Vosnæs Pynt. Ankommer ved 2-tiden og konstaterer at forholdene ser fine ud, med jævn til frisk vind fra SV og lidt bevægelse i vandet. Jeg prøver forskellige fluer (herunder Pinky pain ver2 og en Tigerormeflue). Jeg ser en mindre havørred ude af vandet, men ellers sker der ikke noget, og jeg slutter fiskeriet lidt over halv fem.

Efter et par måneder uden fiskeri, begynder det at rykke i kastearmen og jeg tager imod en invitation fra Ove om en eftermiddagstur til Djursland. Vi mødes ved Glatved,  og starter fiskeriet i nordlig retning.  Forholdene ser fine ud og jeg håber på en sensommer havørred, men ikke overraskende glimrer de ved deres fravær.  Multerne ser vi heller ikke noget til.

Jeg mødes med fluebinderbanden ved Fornæs. Der skal hygges, grilles og fluefiskes efter hornfisk. Vejret er perfekt med fuld sol og jævn til frisk vind fra en vestlig retning. Der er rigeligt med Hornfisk overalt, og sædvanen tro har vi utallige fejlhug hvor hornfisken puffer til eller napper efter fluen uden at få ordentlig fat. Fluefiskeri efter hornfisk er nok ikke den mest effektive metode, men det er langt den mest fornøjelige.

Prøver igen lykken ved en af de smukkeste fiskepladser i området, nemlig Lushage på sydspidsen af Helgenæs. Jeg vover mig ud på selve hagen - et sted hvor vadning ellers er særdeles vanskeligt på grund af de mange store sten og den tætte tangskov. Det lykkedes at komme ud uden at snuble. Strømmen er stærk og har et godt tag i fluelinen. Efter en times fiskeri uden at se noget, forlader jeg hagen for at prøve stykket hen mod Sletterhage Fyr.

For første gang i flere år, affisker jeg stykket mellem Sletterhage og Lushage. Efter min mening er det en af de smukkeste kyststrækninger i Danmark, en tur oppe på skrænten er en unik oplevelse, samtidig med at det giver et godt overblik over fiskepladsen. Jeg plejer at parkere ved Sletterhage Fyr, men denne gang er udgangspunktet Lushage. Vinden er frisk fra NØ og der er en meget stærk strøm langs kysten. Jeg fisker i 2 timer uden at mærke noget, men en anden lystfisker har taget en målørred.

Satser igen på Sangstrup Klint, efter beretning fra Ole Bjørn Hansen om fangst af 3 havørreder i weekenden (herunder en fisk på 62 cm). Jeg fisker med både spin og flue men turen ender resultatløs. Taler med en anden lystfisker der går med buldo og flue. Kort efter lander han en havørred lige omkring målet. Jeg konstaterer at vandtemperaturen er steget en anelse siden weekenden, den er nu lige over 6 grader.

Det er efterhånden længe siden jeg har fået en fisk, og jeg er ikke meget for at indrømme det - men, desperationen begynder så småt at trænge på og truer med at snige sig ind under fiskekasketten. Derfor er jeg i dag bevæbnet med to fiskestænger, hvilket vil sige at spinnestangen for en gangs skyld er med. Det er længe siden jeg har spinnefisket, men ideen er hurtigt at affiske noget vand og forhåbentlig finde fiskene.

Vinterens fiskeri har været ekstremt dårligt og jeg kan stadig ikke finde fiskene. Jeg fisker intenst i 2½ time både med flue og blink, uden at se noget som helst. Måler vandtemperaturen til lidt over 4 grader. Det er diset og vinden er let til jævn fra syd, så det er kører ikke så godt med fluestangen, men jeg får dog badet Swahili Killer og Brendas Mor.

Endelig har temperaturen sneget sig op på lystfiskervenligt niveau - efter en lang periode med 0 grader eller mindre, viser termometeret i dag 7 grader. Desværre er vinden frisk til hård så det er lidt en udfordring med fluegrejet i dag. Xi2’eren klarer dog strabadserne og jeg får samtidig testen endnu en ny flue i æsken. Et gammelt hæderkronet mønster er blevet tunet, så det er første gang jeg bader min nye kreation Mickey Finn Epo. I mine øjne ser fluen forrygende farlig ud i det oprørte vand, men hvad havørrederne synes, må stå hen i det uvisse, for der er ingen tegn på fisk og turen ender resultatløs.

Jeg tager en hurtig tur til Den Permanente med spinnestang og bombarda flåd. Der blæser en jævn til frisk vind fra øst, hvilket er ensbetydende med direkte pålandsvind. Som forventet er det djævelsk koldt for fingerne selv med vanter på. Jeg fisker  i små 2 timer uden at mærke noget. En spinnefisker med orange/gul wobler giver op efter en times fiskeri på grund af kolde fingre. Heller ikke han mærker noget.

Det er en smuk dag med sol fra en næsten skyfri himmel.  Termometeret viser 0 grader, men jeg MÅ af sted til kysten efter flere uger uden fiskeri. Desuden skal jeg afprøve en ny kutlinge flue som jeg har fået af Ove Monrad. Vinden er jævn til frisk og jeg er derfor lidt skeptisk med hensyn til kolde fingre og tæer.  Fremme ved fiskepladsen må jeg sande at vinterens ubarmhjertighed sætter sin dæmper på fiskeriet.

Årets første tur går til Kalø Vig sammen med Henrik Bentzen. Da vi når frem til fiskepladsen er der mere blæsende en vi havde forestillet os og visse steder er der is i strandkanten. Blæst, is og tilmed et par regnbyger, gør det til en barsk oplevelse at fiske, men på forunderlig vis er det samtidig dejligt at mærke naturens kræfter. På 3 timer affisker vi cirka 500 meter kyststrækning uden at se noget som helst.