Fiskegrej

Når man lider af den uhelbredelige tilstand kronisk grejmani, får man skrabet en hel del fiskegrej sammen gennem årene. Her er noget af det grej jeg har brugt gennem tiden.

Hardy Seatrout 2000 9,0' 7-25g

Hjemmebygget for mange år siden

Jeg er den lykkelige ejer af en hjemmebygget Hardy Seatrout 2000 9,0' 7-25. Ligesom det er tilfældet med min RST MPL, er der tale om en spinnestang med en del år på bagen - jeg byggede stangen i 1993. Den er lidt kraftigere end RST'en og har masser af kastepotentiale med både små og store vægte. Hardy fremstillede denne stang specielt til det danske havørredfiskeri fra kysten. Nu om dage er det sjældent jeg bruger stangen, men det hænder, og jeg nænner ikke at skille mig af med stangen.

Hardy stængerne hørte til i den absolut øvre ende af prisskalaen, og fabriksmonterede stænger var temmelig dyre. Dengang, tilbage i 80'erne og 90'erne var stangbygning langt mere udbredt end det er i dag. Jeg fandt derfor en Seatrout 2000 klinge til en fornuftig pris og byggede stangen selv, og dermed var stangen til at betale.

Hardy Seatrout 2000 serien blev vist nok kun lavet til det danske marked, og kun i en kort periode. Så vidt jeg husker var det kystfiskere fra en kendt lystfiskerklub der stod bag lancering af stangen. Den blev lavet i to udgaver: Hardy Seatrout 2000 9' kastevægt op til 25 g samt Hardy Seatrout 2000 9'3" kastevægt op til 32 g.

Seneste fangster med Hardy Seatrout 2000 9,0' 7-25g

Dato Fisk Længde Vægt Sted
14-08-2023 Makrel 42 cm 0,6 kg Aarhus Havn
14-08-2023 Makrel 36 cm 0,4 kg Aarhus Havn
14-08-2023 Makrel 32 cm 0,3 kg Aarhus Havn
14-08-2023 Makrel 35 cm 0,4 kg Aarhus Havn
14-08-2023 Makrel 36 cm 0,4 kg Aarhus Havn
14-08-2023 Makrel 38 cm 0,5 kg Aarhus Havn
03-12-2006 Havørred 38 cm 0,6 kg Vosnæs Pynt
28-12-2003 Havørred 59 cm 2,05 kg Gammel Løgten Strand
28-12-2003 Havørred 39 cm 0,7 kg Gammel Løgten Strand
07-09-2003 Havørred 52 cm 1,5 kg Vosnæs Pynt
...

Hardy Seatrout 2000 9,0' 7-25g

Hjemmebygget for mange år siden

  • Kategori: Spinnegrej
  • Type: Spinnestang  7-25 gram  9,0 fod  2-delt
  • Brugt i perioden: 1993-NU
  • Antal fangster: 33 fisk