Kystfluer

Kystfluerne er efterhånden blevet lidt af en lidenskab, og det er vel også grunden til at min flueæske indeholder langt flere mønstre end nødvendigt. Se hvad der sidder i min flueæske lige for tiden.

HØtyven

Når fluen hedder HØtyven kunne det være fordi den har vist sig at være hamrende god til at narre havørreder. Fluen er da også meget hot i det østjyske lige for tiden, hvor rigtig mange fluefiskere næsten slår slag med halen i begejstring over fluen. Måske fordi fluen har en virkelig god reje silhuet, og de flagrende antenner som et effektivt virkemiddel. Jeg har selvfølgelig fluen i den originale brunlige udgave, men er også begejstret for en hvid/grøn variant.

HØtyven her er min vinter variant i hvid/grøn.

I dag er det svært at finde en fluebinder der ikke har en eller flere rejeimitationer på repertoiret. Desværre er mange rejeimitationer så fingerbrækkende og tidskrævende, at man næsten ikke nænner at fiske med kreationen. For sæt nu at havørrederne ikke har respekt for håndværket og forkaster herlighederne! Det problem eksisterer heldigvis ikke med HØtyven. Troels Holstein Kaa har nemlig lavet fluen uden det besværlige rygskjold man eller ser på mange rejeimitationer, og det gør fluen nemmere og hurtigere at lave.

Fluen har en virkelig god reje silhuet, men tager man de kritiske briller på er den langt fra nogen super realistisk rejeimitation. Når den alligevel kan konkurrere med det naturlige forbillede skyldes det princippet med overdrivelse af enkelte kendetegn. I dette tilfælde de flagrende orange (eller grønne) antenner. Det er selvføgelig kun i vores flueæsker at rejens antenner har denne farve, men erfaringen viser at indslag af hidsigt rødt, orange eller hidsig grønt har en god virkning. Derfor er antennerne fluens vigtigste virkemiddel - og fluens eneste ulempe. De lange antenner kan godt finde på at hægte sig fast i krogbøjningen.<BR><BR> Original mønstret er lavet i naturlige lysebrune nuancer, men jeg har også lavet en farvevariant i hvid/grøn.<BR><BR>

Materialeliste til HØtyven

Element   Beskrivelse
Krog:  Ahrex NS122 Light Stinger, Str. 4
Bindetråd:  Veevus - Fl. Orange (6/0)
Munddele:  Senyo's Fusion Dub i farven Flame (eller lignende orange dubbing). Der skal bruges rigtig meget dubbing for at få et fyldigt munddele parti på fluen. Indbindes ved krogbøjning (over krogspids).
Øjne:  Easy Shrimp Eyes Black XS. (her er anvendt hjemmelavede øjne).
Antenner:  Mirage Flashabou Opal Orange. Herover 2 stk. round rubber legs flou orange.
Pandetorn:  En lille bundt fjerstråler fra hanenakke fjer i farven Ginger.
Krop:  STF Dubbing (Polar Dubbing ) eller lignende i farven Dark Tan. Der skal bruge meget dubbing for at få en kraftig tapering af kroppen.
Hackle:  Hanenakke fjer i farven Ginger. 4-5 tørn.

Seneste fangster med HØtyven

Dato Fisk Længde Vægt Sted
31-03-2024 Havørred 52 cm 1,3 kg Kobberhage
28-12-2022 Havørred 42 cm 0,7 kg Vosnæs Pynt

Flueinformation

Ophavsmand: 
Trols Holstein Kaa
Trols Holstein Kaa
Fluebinder: 
Ola Pedersen
Ola Pedersen
Opfundet år: 
2022
2022
Fluetype: 
Rejeflue
Rejeflue
Bedste årstid: 
Forår-sommer-efterår
Forår-sommer-efterår
Fisketips: 
Generelt er det mest effektivt med hurtig affiskning indtil fiskene er fundet. Så kan man med fordel gå over til mere varieret indtagning. Bl.a. meget langsom indtagning, så langsom at linen lige akkurat holdes stram. Husk at tjekke fluen jævnligt, de lange antenner kan hægte sig i krogbøjningen.
Generelt er det mest effektivt med hurtig affiskning indtil fiskene er fundet. Så kan man med fordel gå over til mere varieret indtagning. Bl.a. meget langsom indtagning, så langsom at linen lige akkurat holdes stram. Husk at tjekke fluen jævnligt, de lange antenner kan hægte sig i krogbøjningen.
Bindetips: 
Der skal bruges rigtig meget dubbing for at få et fyldigt munddele parti på fluen. Det samme gælder for kroppen, der skal bruges rigeligt med dubbing for at få den rigtige taperede facon. Hacklet skal børstes, flåes, rives og friseres kraftigt for at tvinge det tilbage på fluen. Pas på strålerne af Mirage flashabou, det er en temmelig skrøbelig flash som let krøller.
Der skal bruges rigtig meget dubbing for at få et fyldigt munddele parti på fluen. Det samme gælder for kroppen, der skal bruges rigeligt med dubbing for at få den rigtige taperede facon. Hacklet skal børstes, flåes, rives og friseres kraftigt for at tvinge det tilbage på fluen. Pas på strålerne af Mirage flashabou, det er en temmelig skrøbelig flash som let krøller.
Antal fisk: 
HØtyven har fanget 2 fisk.
Navn har fanget 2 fisk