Bloggen

Bloggen

En slags opslagstavle med bemærkninger og holdninger om emner der ligger mig på sinde.

Bloggen

En slags opslagstavle med bemærkninger og holdninger om emner der ligger mig på sinde.

Tangreje Transparent

Udgivet dato: 29-04-2012

Det er med en vis spænding jeg åbner pakken der er kommet med posten, for der står Kern Lund i afsenderfeltet. Pakken er ganske lille og vejer så godt som ingenting, men jeg har en fornemmelse af at den alligevel indeholder noget spændende. Og jeg bliver ikke skuffet, nærmest tvært imod, så er jeg en lille smule overgearet. For inde i pakken sidder Kerns nyeste kystflue kreation Tangreje Transparent - en af de fedeste rejefluer jeg til dato har set.

Tangreje Transparent er den flotteste realistiske rejeflue jeg til dato har set.

Kern Lund er Rejernes Herre, det kan der vist ikke herske tvivl om når man ser denne fantastisk flotte flue. Jeg har ellers set mange rejefluer gennem et langt kystfluefiskerliv, men kan ikke komme i tanke om andre der er lige så realistisk som denne her. Og så er det vel at mærke ikke en udstillingsflue, næh nej - det er en RIGTIG fiskeflue.
Om kort tid kommer denne realistiske rejeflue på kystfluer.dk, med et større billede, mønsterbeskrivelse og en kort bindevejledning.

Tangreje Transparent fra oven