Bloggen

Bloggen

En slags opslagstavle med bemærkninger og holdninger om emner der ligger mig på sinde.

Bloggen

En slags opslagstavle med bemærkninger og holdninger om emner der ligger mig på sinde.

Nyt design på lystfiskernet

Udgivet dato: 10-08-2011

Jeg var efterhånden blevet træt af det gamle design her på siden, men gik længe som katten om den varme grød og havde svært ved at komme i gang med at lave noget nyt. Ideerne og kreativiteten manglede og motivationen var i bund. Hvordan skulle siden se ud? Skulle den ændres radikalt eller bare piftes op? Tiden gik uden at jeg kom videre, så jeg besluttede at se Joomla CMS nærmere efter i sømmene. En 30 dages gratis testserver blev oprettet, og jeg gik i gang med templates, categories, articles, extensions og hvad et nu ellers hedder.

Den helt store fordel ved Joomla CMS er at alt foregår på nettet uden at man behøver installere Dreamveawer eller Frontpage på computeren derhjemme. Brugerfladen er selvsagt helt anderledes end det jeg er vant til, så der gik noget tid med at finde rundt i systemet og få styr på alle sammenhængene. Efter et par regnvejsdage i sommerferien gik det fint, og jeg fik oprettet nogle sider med menuer, billeder og hele molevitten. Slutresultatet blev egentlig ganske godt, men jeg måtte erkende at det ville være et kæmpe arbejde at konvertere det bestående indhold til det CMS, og der var nogle funktioner som jeg ikke umiddelbart kunne få til at fungere og jeg kørte efterhånden træt i systemet. Jeg besluttede derfor - i hvertfald indtil videre - at droppe Joomla. Men processen var givtig og ikke det rene tidsspilde, jeg havde lært en hel del nyt om templates og CSS som også måtte kunne bruges i mit gamle program. Joomla havde givet mig Inspirationen og motivationen tilbage og jeg begyndte arbejdet med en ny template i Dreamveawer. Resultatet ser du her, og hvad design angår er der ganske vist lige så mange meninger som læsere, men jeg synes selv at det er blevet et mere enkelt, indbydende og "luftigt" design. Der er stadig nogle ting som skal finpudses og der kommer hen ad vejen…