Spinnegrej

Spinnegrej

Det er ikke så tit jeg bruger mit spinnegrej, men jeg har stadig en del liggende som kommer frem når det blæser for meget til fluefiskeri.

ABU Cardinal C4 [ Hjul ]

Siden begyndelsen af 90'erne har jeg haft et ABU Cardinal C4. Et klassisk hjul fra ABU, som jeg bruger meget sjældent nu om dage. Jeg nænner dog ikke at skille mig af med hjulet og det fungerer stadig fint, og er praktisk talt uden synlig slitage og korrosion. Hjulet er med præcisions snekkedrev, hvilket gør hjulet meget driftsikkert. Eneste minus er lineoplægget, der langt fra er på højde med nyere modeller.

Desuden er bøjlefjederen skiftet et par gange. Den lidt dårlige lineoplægning gør hjulet mindre egnet til tynde flettede liner. Jeg bruger derfor kun Cardinal C4'eren med monofil nylonline til fiskeri med bobleflåd.