| Kystfluefiskeri |
| Fluefiskeri er ikke kun en hobby, det er også en passion. Fluefiskeri ved kysten rummer så mange facetter at det er den mest spændende og sjoveste form for fiskeri jeg kender. Kastet, grejet, fluerne, det hele skal gå op i en højere enhed. En del af fascinationen består i at udfordringen er lidt større end ved andre metoder. Kastet skal være let, elegant og tillige langt for at præsentere en lille, næsten vægtløs flue, for havørreden. |
| |
 |
| Morgenstund har guld i mund - den perfekte start på dagen; et par timer med fluestangen ved kysten… |
| |
| Kastet lykkedes perfekt, der er fuld kontrol over fluelinen og den hvislende lyd af linen gennem øjerne er sød musik i øregangen. Forfanget strækker sig helt ud og fluen lander let på vandet. Fluen tages hjem i lange rolige tag, og pludselig - en kraftig hvirvel, efterfulgt af et ryk der strammer linen som en dirrende streng gennem vandet. Stangen bøjes i seje rusk, og en blank havørred lyner i vandoverfladen - det er for mig den perfekte lystfisker-oplevelse. |
| |
 |
| En dejlig double, taget en mild vinterdag i januar. Begge fisk tog fejl af en lille Magnus flue. |
| |
| Et tilbageblik. |
| |
| Det begyndte i slutningen af 1980'erne, men der skulle gå et par år før jeg overlistede den første rigtige kystflueørred. Jeg husker stadig fisketuren og den intense oplevelse det var at kroge en blank havørred, og næsten hele følelsesregistret blev vagt til live den dag. Først overraskelsen, da fisken endelig huggede efter mange nulture og forsøg med fluestangen. Dernæst en næsten lammende nervøsitet under en dramatisk fight, og til sidst beruselsen over at vade i land med havørreden sikkert i netmaskerne. Det var en smuk vinterdag med stille vejr, let snedække og temperatur omkring frysepunktet. Efter denne fisketur var jeg solgt til kystfluefiskeri. Når forholdene tillader det, er fluestangen derfor det foretrukne våben i jagten på kystens ørreder. |
| |
| Svært i begyndelsen |
| |
| Jeg havde faktisk svært ved at komme rigtig i gang med kystflue. Jeg oplevede det som temmeligt besværligt i starten. Når man står ved en forblæst kyst og skal sende fluen ud over fiskepladsen, opdager man at det ikke er helt ligetil - der er jo ingen ben i at hive fluen hjem, men kastet kan volde problemer. Det ser elegant og legende let ud, udført af en garvet kystfluefisker, men som begynder fandt jeg det svært. Siden hen har jeg fundet rytmen, og har i dag stor glæde af kystfluefiskeriet. Kystfluefiskeri (kastet) er nemlig en teknisk disciplin, som kræver høj præcision i grejsammensætning og udførelse. Mange kystfluefiskere kaster rigtig langt, mens vi andre må nøjes med mere middelmådige præstationer. Jeg er aldrig blevet rigtig god til fluekast, men heldigvis er det ikke nødvendigt, kast på 20 meter er rigeligt i langt de fleste tilfælde. |
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
 |
| Se også: |
| Kystflue relaterede emner i min blog, samt en liste med de seneste nyheder her på lystfiskernet.dk |
| |
| Seneste i blog |
|
| |
| |
| Seneste nyheder |
|
| |
|