Fluevalg

Fluevalg

"Vi fluefiskere er mærkelige - vi fisker med FLUE, kalder den for en PATTEGRIS og påstår så at den ligner en REJE".

Fluevalg

Klog på kystfluer bliver man nok aldrig; i hvert fald ikke så klog som havørreden, som den ene dag hugger på hvad som helst, for næste dag at ignorere alt hvad man smider i hovedet på den af fjer og flash.

Og hvad skal man så vælge? Hvordan finder man rundt i det virvar af kystfluer der findes? Jeg tror at fluevalget betyder mindre, end vi fluebindere bryder os om at indrømme. Troen på at man fanger fisk, er ofte det halve fiskeri, og derfor spiller forskellige fluer til forskellige årstider også en større rolle for fiskeren, end de sandsynligvis gør det for fiskene, og jeg er for længst er holdt op med at opdele fluerne i kategorier som f.eks. forårs-, efterårs- eller vinterfluer. Det virker som om at havørreden er temmelig opportunist i sit fødevalg, den simpelt hen æder det der findes. Kun i sjældne tilfælde er den selektiv og vælger et helt bestemt fødeemne.

Med kradse og iøjenefaldende faver er Swahili Killer en decideret provokationsflue.

Imitation eller provokation

Imitation eller provokation; det er et stadig tilbagevendende spørgsmål på kysten og ved fluestikket. Det kan sandsynligvis optage og underholde fluebindere mange generationer endnu. Jeg går ikke så højt op i denne form for kategorisering af fluerne, for hvad ved vi fiskere egentlig om hvordan fisken opfatter vore bedrag. En rejeflue der ser rigtig ud med lystfiskerøjne, bliver måske taget for alt muligt andet, vi ved det ikke. Tag nu Magnus og Grå Frede - to populære og velfangende kystfluer der ofte bliver betegnet som rejeimitationer(?!) I mine øjne ligner disse fluer lige så meget en lille fisk. Hvis man nu alligevel tror lidt på imitationsteorien, så mener jeg at kystfluen blot bør have nogle få overordnede og måske karikaturagtige lighedspunkter med det påtænkte fødeemne. Ud fra den teori kan både Magnus og Grå Frede gå for at være både en lille fisk eller en reje - både farve, facon og størrelse passer nogenlunde. De er simpelthen allround fluer som dækker et større udvalg af fødeemner, og det er bl.a. derfor at de er så effektive.

Brendas Mor er ligesom Magnus, en allround flue, som ikke lignes noget bestemt fødeemne.

Fluevalget

Med ganske få undtagelser er fluevalget stort set underordnet. Jeg hælder mere til den opfattelse at det er fluens størrelse, præsentation og bevægelse som er afgørende for om man fanger fisk eller ej. Som nævnt tidligere er havørreden i havet er ikke særlig selektiv i sit fødevalg, den æder simpelthen hvad der findes af fødeemner. Selvfølgelig kan være dage hvor havørreden kun tager ganske bestemte fluer, og at det om vinteren eller i meget uklart vand, kan være udslagsgivende med hidsige flourcerende fluer. Men det hører til undtagelserne, og jeg går ikke særlig meget op i at gruppere fluer efter årstid eller andre forhold.

Udvalget

Nogle få mønstre er rigeligt

Bare en tot uld på en krog kan fange havørreder ved kysten, men så lidt er der imidlertid ikke mange kystfluefiskere som vil nøjes med. De fleste kystfluefiskere har stor fornøjelse ved at eksperimentere med de mange forskellige materialer der findes, og frembringe egne kreationer. Derved fyldes flueæsken hurtigt med dusinvis af forskellige fluer. Selv har jeg det sådan, at de nye fluer ofte kun bliver brugt et par gange hvorefter jeg vender tilbage til de samme 6-8 gennemprøvede mønstre. Magnus, Polar Magnus, Brenda’s Mor, Swahili Killer, Kobberbassen, Flatwing Tobis og selvfølgelig et par rejefluer a la Perfect Leo Shrimp eller Pattegrisen. Så er man dækket ind til langt de fleste forhold, og i praksis er det ikke nødvendigt med flere end de nævnte mønstre til almindelig kystfluefiskeri efter havørred. Sandsynligvis kunne man fiske hele året med en eneste kystflue, men det ville være kedeligere på den måde; desuden kan et flueskift give nyt håb på en af de træge dage, dem der vel strengt taget er flest af. Egentlig er det ikke givet, at den ene flue fanger væsentligt meget bedre end den anden, men det er givet, at lystfiskeren fisker bedst, altså mest opmærksomt og fantasifuldt, hvis han eller hun tror på det, der til lejligheden er bundet på forfanget.

Relaterede sider

Fluebinding er et enormt emne, og selvom man begrænser sig til kystfluerne er der rigeligt at tage fat på. Jeg kan ikke skrive om det hele for der skal også være plads til andre emner. Her er et lille udpluk:.

Fluekast

Fluekast

Jeg er ikke ligefrem ekspert i fluekast, men her er nogle gode og enkle kastetips.

Læs mere
Valg af kystflue

Fluebinding

Skal man have fuld fornøjelse af fiskeriet, skal man binde sine kystfluer selv.

Læs mere
kystfluegrej

Kystfluegrej

Jeg lider af kronisk grejfeber, en tilstand uden nogen effektiv behandling.

Læs mere