Skal man have den fulde fornøjelse af kystfluefiskeriet, og næring for drømme når der ikke fiskes, skal man binde sine kystfluer selv. Der findes udmærkede kystfluer til salg i grejbutikkerne, men det giver fiskeriet en ekstra dimension at binde fluer selv. Der er bare det ved det, at vi er mange der er endt som bindegale kystfluefiskere: vi binder en Flue, kalder den for en Pattegris, og påstår den ligner en Reje.
De første kystfluer
Mine første kystfluer købte jeg hos Harry Nielsen fra Jock Scott i Århus. Det var bestillingsarbejde, for det var svært at opdrive deciderede kystfluer dengang. Jeg bestilte 6 forskellige mønstre, det var ret simple fluer, de fleste som belastede streamer udgaver af i forvejen kendte mønstre. Jeg viste ikke bedre og var tilfreds med kreationerne. Jeg fangede vist aldrig noget på fluerne, men interessen for fluebinding var en realitet. Den efterfølgende vinter meldte mig således til et fluebindingskursus med førnævnte Harry Nielsen som instruktør. Det var mest traditionelle vådfluer vi bandt, og jeg husker stadig det allerførste kræ af egen avl – det var en Red Tag, en flue der stadig sidder i flueæsken, dog er krogen rustfri og der er tilføjet er Palmer hackle. I dag gør jeg som mange andre kystfluefiskere, jeg binder mine fluer selv. Mange mønstre bliver prøvet, kasseret, videreudviklet, glemt, fundet frem og ændret. Det er en del af fornøjelsen, og et hyggeligt gøremål, når det ikke er fiskevejr.
