Fisketure

Fisketure

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er min helt igennem sandfærdige fiskedagbog og fangstjournal.

 

Fisketure 2010

Her er min fiskedagbog med fangstrapporter og diverse kommentarer - en slags notesblok fra mine fisketure i  2010.

Hvor er de store havørreder

Dato: 31-10-2010 - Tidspunkt: 11:00-13:30 - Fiskeplads: Kobberhage

Dato: 31-10-2010

Fisker et par timer ved Kobberhage, prøver forskellige fluer uden det store udbytte. Jeg fanger dog en havørred under målet på en hidsig Swahili Killer. Det er ellers en ilter lille fyr som spriger ud af vandet flere gang - men desværre er fisken kun omkring 38 cm..

Vejr:  Skyet 10°C, jævn vind fra S - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

Havørred fra Kobberhage

Dato: 24-10-2010 - Tidspunkt: 10:30-13:30 - Fiskeplads: Kobberhage

Dato: 24-10-2010

Med et vist vemod konstaterer jeg at det snart er slut med den gyldne oktober, der ellers er en af mine yndlingsmåneder; sprød og klar luft, træer der gnistrer i okker og purpur. Blå himmel, ikke for varmt og ikke for koldt – og stadig med gode muligheder for at hilse på en gylden efterårs havørred, eller måske en helt blank. Med et weekendophold i sommerhuset som udgangspunkt, fisker jeg 3 timer ved Kobberhage på Djursland. Præcis kl. 12:00 lyner en havørred i overfladen, det er en mindre fisk på 42 cm der lod sig overliste af en hidsig Polar Magnus..

Vejr:  Let regn 7°C, frisk vind fra NV - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

Efterårsørreder i biddet

Dato: 10-10-2010 - Tidspunkt: 15:00-17:30 - Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Dato: 10-10-2010

Oktober er absolut en af mine favoritmåneder ved kysten, og jeg finder tid til nogle timers fiskeri indtil solnedgang. Et efterårshøjtryk sørger for godt vejr med høj sol og næsten ingen vind. Måske ikke det ideelle fiskevejr, men jeg har før fået fisk under lignende forhold. Jeg starter ved en pynt med sten og tang med store sandpartier på hver side, men efter en times fiskeri uden at mærke noget, flytter jeg nogle hundrede meter længere hen ad kysten..

Vejr:  Solrigt 14°C, svag vind fra N - Vandstand: Faldende -1/-22 - Vandtemp.: °C

Fisketur til Gudenåen ved Langå

Dato: 01-10-2010 - Tidspunkt: 08:00-16:00 - Fiskeplads: Gudenåen

Dato: 01-10-2010

Turen går til Gudenåen ved Langå med Henrik og Henning. Vi fisker hele dagen med forskellige agn, uden at se noget som helst.

Vejr:  Nogen sol 14°C, frisk vind fra V - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

Gode gamle Magnus slog til igen.

Dato: 19-09-2010 - Tidspunkt: 15:30-18:15 - Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Dato: 19-09-2010

Kalenderen viser 19. september og jeg har en stille forventning om at fiskeriet er kommet i gang igen, og pakker derfor fiskegrej og termokande. Vi har alle vores favoritpladser, og for mig er Vosnæs Pynt en eftertragtet lille perle i Århus Bugten. At pladsen oven i købet ligger rimelig tæt på min bopæl, er en ekstra fordel når der kun er tid til få timers fiskeri. Jeg er fremme ved pynten ved halv fire tiden, og starter fiskeriet på selve pynten..

Vejr:  Nogen sol 15°C, frisk vind fra SV - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

1 havørred under målet

Dato: 11-09-2010 - Tidspunkt: 15:00-17:00 - Fiskeplads: Kobberhage

Dato: 11-09-2010

Weekenden tilbringes i sommerhuset ved Dråby Strand, og jeg forsøger for første gang ved Kobberhage som kun ligger 3 kilometer i sydlig retning. Da jeg ankommer til hagen, er den "befolket" af en stor flok skarv og adskillige måger. Fuglene går på vingerne da jeg nærmer mig, og jeg har således Kobberhagen for mig selv. Vejret er temmelig gråt, vinden er i SSV og det blæser for meget til klasse 6 fluefiskeri, så for en gangs skyld rigger jeg spinnestangen til..

Vejr:  Skyet 16°C, frisk vind fra S - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

Stor havørred springer ved Fornæs

Dato: 05-08-2010 - Tidspunkt: 08:30-11:00 - Fiskeplads: Fornæs

Dato: 05-08-2010

Kalenderen er næsten lige skiftet til september og efter mange uger uden fisketure, går turen til Fornæs. Jeg affisker stykket lige neden for fyret, men efter en times fiskeri uden tegn på fisk, flytter jeg sydpå til Kragenæsset. Jeg ser en stor havørred på 3-4 kilo ude af vandet 5-6 gange på en time - stort set på samme sted hver gang. Desværre er fisken et par hundrede meter ude, og dermed langt uden for kastehold. Udover et par smånap i fluen (sikkert hornfisk..?) ser jeg ikke yderligere fisk i dag..

Vejr:  Nogen sol 12°C, let vind fra SV - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

2 Horn og en bette Torsk

Dato: 24-05-2010 - Tidspunkt: 15:00-18:00 - Fiskeplads: Jernhatten

Dato: 24-05-2010

Ganske vist er vi midt i hornfiske sæsonen, men begejstringen for denne fisk aftaget betydeligt. Langt de fleste individer er små og tynde og giver ikke megen fight for pengene. Desuden ankommer den til kysten netop som forholdene for havørreden er perfekte og jeg tror at dens talrige tilstedeværelse og tumultagtige parring har negativ indflydelse på havørredfiskeriet. Alligevel satser jeg på havørred, så jeg binder en stor kobberbasse på forfanget og begynder fiskeriet ved 15-tiden..

Vejr:  Skyet 13°C, frisk vind fra SV - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

JERNhat, KOBBERbasse og SØLVtøj

Dato: 27-04-2010 - Tidspunkt: 10:00-14:00 - Fiskeplads: Jernhatten

Dato: 27-04-2010

Forholdene ser rigtig indbydende ud ved Jernhatten. Vandet er helt klart, vinden giver godt med bevægelse i vandet, mens solen og skyerne sørger for vekslende lysforhold. For første gang i mange måneder har jeg taget spinnestangen med, for at affiske så stort et område som muligt. Jeg fisker et par timer med en af de nye Hansen 80 woblere og en lille ophængerflue, uden at mærke noget som helst. Efter en længere travetur med spinnestangen, runder jeg en pynt og kommer ind i en vindretning som er mere gunstig for fluefiskeri..

Vejr:  Nogen sol 13°C, frisk vind fra SV - Vandstand: ? - Vandtemp.: °C

Fisketur til Kalø Vig

Dato: 21-04-2010 - Tidspunkt: 17:30-19:30 - Fiskeplads: Kalø Vig

Dato: 21-04-2010

Der er lige tid til et par timers fiskeri efter arbejdet, og jeg vælger at køre til Kalø Vig. Jeg finder hurtigt et stenrev som tidligere har givet fisk, og heller ikke denne gang svigter revet. En havørred omkring målet hugger hårdt og kontant på fluen omkring 10 meter fra stangspidsen. Fisken springer et par gange, men er hurtig klar til håndlanding og genudsætning. Endnu engang er Brendas Mor en forførende og farlig frue/flue.

Vejr:  Nogen sol 7°C, jævn vind fra V - Vandstand: Stigende - Vandtemp.: 8°C

2 x sølv i den gyldne time

Dato: 16-04-2010 - Tidspunkt: 18:30-21:00 - Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Dato: 16-04-2010

Jeg er kun lige kommet på plads og er ved at strippe line af hjulet, da jeg ser en havørred i overfladen cirka 20 meter længere ude. Fisken springer ikke, men ruller rundt i overfladen mens den slår med halen. Jeg får hurtigt linen i luften og sender fluen ud i nærheden af fisken. Et tag, to tag, tre tag… pause… fisken reagerer ikke, og jeg gør hurtigt klar til et nyt kast. Denne gang hugger fisken prompte, og efter et par luftture presser jeg fisken hen over netkanten..

Vejr:  En del sol 10°C, jævn vind fra V - Vandstand: Faldende - Vandtemp.: 8°C

Fællestur/fiskekonkurrence til Barsø

Dato: 01-04-2010 - Tidspunkt: 09:15-15:00 - Fiskeplads: Barsø

Dato: 01-04-2010

Michael Møller har endnu engang arrangeret en fællestur/konkurrence til Barsø for medlemmerne af Fluefiskersiden.dk. 18 håbefulde lystfiskere er tilmeldt - svært bevæbnet med spændstige fluestænger og klar til at krydse klinger om de fine præmier. Kl. 09:15 ankommer den lille færge til Barsø, og vi deler os hurtigt i små grupper. De fleste går mod den nordlige del af øen, men jeg starter med at affiske stykket umiddelbar syd for færgelejet. Vinden er lidt drilsk på denne plads, så vi går hurtigt videre mod den nordlige og vestlige side af øen hvor vinden er mere medgørlig..

Vejr:  Let regn 6°C, frisk vind fra S - Vandstand: ? - Vandtemp.: 5°C

Endelig!!... på fisketur igen.

Dato: 13-03-2010 - Tidspunkt: 11:30-14:30 - Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Dato: 13-03-2010

Vinteren er ved at slippe sit iskolde tag i naturen og jeg sparker døren ind til foråret og en ny fiskesæson.  Det er en blæsende, men solrig martsdag og Vosnæs Pynt ligger øde hen, stadig med enkelte sne- isklumper hist og her. Jeg har egentlig ikke de store forventninger til fiskeriet (vandtemperaturen er stadig kun 1-2 grader) men efter en lang og kold isvinter, rykker det voldsom i kastearmen..

Vejr:  En del sol 6°C, frisk vind fra V - Vandstand: ? - Vandtemp.: 2°C