En lystfisker dagbog
Startside Startside KontaktKontakt SitemapSitemap
 
 
   
    Bookmark and Share    
 
 
 
 
 
 
Fisketure
Fiskearter
Fangst/år
Fangst/agn
Fangst/vejrtype
 
 
 
Søg på lystfiskernet.dk:
 
Søg på www:
 
 
 
 
 
Fisketure
Her er siden med fisketure, min fiskedagbog, notesblok og fangstjournal. Du skal ikke forvente at finde mange og store fisk, men du kan læse korte og sandfærdige beretninger fra mine fisketure siden 1983.
 
| 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 | 1999 | 1998 | 1997 | 1996 |
| 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 | 1989 | 1988 | 1987 | 1986 | 1985 | 1984 | 1983 |
 
© Lystfiskernet.dk  
24-5-2010 FiskepladsJernhatten Fangst2 Horn og en bette Torsk
Ganske vist er vi midt i hornfiske sæsonen, men begejstringen for denne fisk aftaget betydeligt. Langt de fleste individer er små og tynde og giver ikke megen fight for pengene. Desuden ankommer den til kysten netop som forholdene for havørreden er perfekte og jeg tror at dens talrige tilstedeværelse og tumultagtige parring har negativ indflydelse på havørredfiskeriet. Alligevel satser jeg på havørred, så jeg binder en stor kobberbasse på forfanget og begynder fiskeriet ved 15-tiden. Som eftermiddagen skrider frem, står det klart at det nok ikke bliver til havørred i dag. Til gengæld er der hornfiskenap i sådan cirka hvert 4. kast. Mange gange kroges fisken, men mistes hurtigt igen. Kun to gange bliver næbfisken hængende på fluen, men fiskene er dog tynde og ikke vær at tage med hjem.
Vejr: 13°C - frisk vind fra SV - Vandstand:
 
© Lystfiskernet.dk  
27-4-2010 FiskepladsJernhatten FangstJERNhat, KOBBERbasse og SØLVtøj
Forholdene ser rigtig indbydende ud ved Jernhatten. Vandet er helt klart, vinden giver godt med bevægelse i vandet, mens solen og skyerne sørger for vekslende lysforhold. For første gang i mange måneder har jeg taget spinnestangen med, for at affiske så stort et område som muligt. Jeg fisker et par timer med en af de nye Hansen 80 woblere og en lille ophængerflue, uden at mærke noget som helst. Efter en længere travetur med spinnestangen, runder jeg en pynt og kommer ind i en vindretning som er mere gunstig for fluefiskeri. Ud af rygsækkes mørke kommer Xi3’eren og flueæsken fravristes en Kobberbasse. Læs mere…
Vejr: 13°C - frisk vind fra SV - Vandstand:
 
© Lystfiskernet.dk  
21-4-2010 FiskepladsKalø Vig Fangst
Der er lige tid til et par timers fiskeri efter arbejdet, og jeg vælger at køre til Kalø Vig. Jeg finder hurtigt et stenrev som tidligere har givet fisk, og heller ikke denne gang svigter revet. En havørred omkring målet hugger hårdt og kontant på fluen omkring 10 meter fra stangspidsen. Fisken springer et par gange, men er hurtig klar til håndlanding og genudsætning. Endnu engang er Brendas Mor en forførende og farlig frue/flue
Vejr: 7°C - jævn vind fra V - Vandstand: Stigende
 
© Lystfiskernet.dk  
16-4-2010 FiskepladsVosnæs Pynt Fangst2 x sølv i den gyldne time
Jeg er kun lige kommet på plads og er ved at strippe line af hjulet, da jeg ser en havørred i overfladen cirka 20 meter længere ude. Fisken springer ikke, men ruller rundt i overfladen mens den slår med halen. Jeg får hurtigt linen i luften og sender fluen ud i nærheden af fisken. Et tag, to tag, tre tag… pause… fisken reagerer ikke, og jeg gør hurtigt klar til et nyt kast. Denne gang hugger fisken prompte, og efter et par luftture presser jeg fisken hen over netkanten. Jeg bliver på pladsen og fisker med forskellige fluer. Efter en times fiskeri hugger en havørred hårdt og kontant på en hurtigfisket Kobberbasse. Læs mere…
Vejr: 10°C - jævn vind fra V - Vandstand: Faldende
 
© Lystfiskernet.dk  
1-4-2010 FiskepladsBarsø FangstFællestur/fiskekonkurrence til Barsø
Michael Møller har endnu engang arrangeret en fællestur/konkurrence til Barsø for medlemmerne af Fluefiskersiden.dk. 18 håbefulde lystfiskere er tilmeldt - svært bevæbnet med spændstige fluestænger og klar til at krydse klinger om de fine præmier. Kl. 09:15 ankommer den lille færge til Barsø, og vi deler os hurtigt i små grupper. De fleste går mod den nordlige del af øen, men jeg starter med at affiske stykket umiddelbar syd for færgelejet. Vinden er lidt drilsk på denne plads, så vi går hurtigt videre mod den nordlige og vestlige side af øen hvor vinden er mere medgørlig. Læs mere…
Vejr: 6°C - frisk vind fra S - Vandstand:
 
© Lystfiskernet.dk  
13-3-2010 FiskepladsVosnæs Pynt FangstEndelig!!... på fisketur igen.
Vinteren er ved at slippe sit iskolde tag i naturen og jeg sparker døren ind til foråret og en ny fiskesæson. Det er en blæsende, men solrig martsdag og Vosnæs Pynt ligger øde hen, stadig med enkelte sne- isklumper hist og her. Jeg har egentlig ikke de store forventninger til fiskeriet (vandtemperaturen er stadig kun 1-2 grader) men efter en lang og kold isvinter, rykker det voldsom i kastearmen. Jeg affisker et stræk på 5-600 meter uden at se noget som helst, og efter 3 timer pakker jeg grejet sammen og traver tilbage mod bilen. Undervejs undrer det mig at ingen andre er herude i dag…
Vejr: 6°C - frisk vind fra V - Vandstand:
 
 
 
 
   
Lystfiskernet.dk Kystfluer.dk Copyright © 1999-2010  Ola Pedersen Alle rettigheder reserveret