Sletterhage på sydspidsen af Helgenæs er en af landets smukkeste fiskepladser, og køreturen herud er en oplevelse i sig selv. Halvøen Helgenæs ligger lige syd for det store fredede område Mols Bjerge. l det smukke, småbakkede landskab findes spændende naturområder med lange, levende hegn, smålunde, søer og moser samt over 100 små vådområder. Specielt langs kysten findes gode oplevelses-muligheder. Den lange kyststrækning veksler mellem stejle klinter, strandenge, små fiskelejer og selvfølgelig masser af fiskepladser.

Området omkring Sletterhage Fyr er noget ganske særligt med meget dybt vand helt ind til bølgeslaget og meget stærk strøm. Stedet er ikke kendt for de mange havørreder, men for få og store havørreder på jagt efter tobiser. De mange huller og bratte fald ud mod dybderne giver rigeligt med standpladser og spisekamre. Det er især kysten fra fyret op mod Lushage som giver flest havørreder.
I sæsonen vrimler det med hornfisk på hele strækningen og i perioder er der mulighed for store multer. For år tilbage var der et særdeles fint fiskeri efter torsk, især var morgen- og aftenfiskeriet givende. Man må håbe at torskebestanden vender tilbage til tidligere tiders niveau.
Sletterhage er stedet hvor mange lystfiskere dyrker bundsnørefiskeri efter fladfisk med kraftige og tunge surfcastingstænger. Helt unødvendigt, for det er ikke nødvendig med specielt lange kast. Fladfiskene kan sagtens nås med almindelige stænger på 9-10 fod med kastevægt på 40-80 gram, og der er mulighed for store temmelig store eksemplarer.
Seneste fangster fra Sletterhage
Dato | Fisk | Længde | Vægt | Metode | Endegrej | |
---|---|---|---|---|---|---|
15-05-2005 | Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Spin/buldo | Tobis | |
15-05-2005 | Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Spin/buldo | Tobis | |
15-05-2005 | Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Spin/buldo | Tobis | |
15-05-2005 | Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Spin/buldo | Tobis | |
15-05-2005 | Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Spin/buldo | Tobis | |
15-09-2002 | Fjæsing | 20 cm | 0,2 kg | Spin | Møresilda | |
15-09-2002 | Fjæsing | 25 cm | 0,3 kg | Spin | Møresilda | |
15-09-2002 | Fjæsing | 25 cm | 0,3 kg | Spin | Møresilda | |
15-09-2002 | Fjæsing | 20 cm | 0,2 kg | Spin | Big Hole Demon var. | |
15-09-2002 | Fjæsing | 20 cm | 0,2 kg | Spin | Big Hole Demon var. |
Seneste fisketure
Fra Sletterhage
Den 22-04-2009
Ingen
Den 18-04-2009
Ingen
Den 15-05-2005
5 hornfisk
Den 10-05-2003
Ingen
Den 15-09-2002
2 Hornfisk, 5 Fjæsing
Den 09-05-2002
2 Hornfisk