Endnu en klassisk plads på Djursland, der på trods af kalkværkets aktiviteter, hvert år giver masser af havørreder, hornfisk og fladfisk. Oprindeligt var der let adgang til fiskepladsen, idet der kunne køres helt til strandkanten. Men nu er der sat spærringer op i form af stendiger, som besværliggør kørsel stranden. Det er dog stadig muligt at finde alternative veje til fiskepladserne. Bunden er typisk sandbund med spredt tangskov og sten i forskellig størrelse. Der er forholdsvis dybt tæt ved land.

Naturen skæmmes noget af kalkværket og anløbsmolen (som nu er adgang forbudt for lystfiskere). Alligevel fanges der masser af havørreder ved Glatved, og fisk på 4-5 kilo eller mere, er ikke ualmindelige. Desværre har jeg endnu ikke haft held med fiskeri efter de store havørreder. I begyndelsen af 80’erne var Glatved min mest besøgte fiskeplads, og jeg har i denne periode hentet snesevis af fladfisk, hornfisk eller torsk. Selvom torskefiskeriet er gået næsten i stå de seneste år, er Glatved den af mine fiskepladser som huser flest forskellige fiskearter.
Som nævnt var Glatved for år tilbage en forrygende kystplads efter torsk. Især aftenfiskeriet var forrygende, hvor stimer af lyse kysttorsk villigt hugger på alt. Forhåbentlig retter torskebestanden i Kattegat sig op igen (måtte det snart ske...!?), og så er jeg parat igen - i den gyldne time, bevæbnet med fluestang, masser af fluer i sorte, samt rød/gule nuancer.
Glatved er også kendt for et godt fiskeri efter store rovplader, pighvar og slethvar. Mange lystfiskere har succes med tobis som agn. Enten levende tobis fisket 1-1,5 mtr. under et slankt flåd. Tobisen får så lov at drive/svømme med strømmen hvor den nu vil hen. Eller en tobis filet der fiskes på en "spinfluerig". Her er der tale om et aktivt fiskeri hvor riggen jigges eller spinnes langsomt hjem.
Seneste fangster fra Glatved
Dato | Fisk | Længde | Vægt | Metode | Endegrej | |
---|---|---|---|---|---|---|
05-01-2013 | Havørred | 40 cm | 0,7 kg | Flue | Polar Magnus | |
05-01-2013 | Havørred | 52 cm | 1,4 kg | Spin | Rappen | |
27-07-1985 | Skrubbe | 40 cm | 0,7 kg | Mede | Sandorm | |
27-07-1985 | Skrubbe | 40 cm | 0,7 kg | Mede | Sandorm | |
27-07-1985 | Skrubbe | 35 cm | 0,5 kg | Mede | Sandorm | |
27-07-1985 | Skrubbe | 35 cm | 0,5 kg | Mede | Sandorm | |
22-08-2009 | Fjæsing | 25 cm | 0,2 kg | Flue | Ultra Aura Reje | |
22-08-2009 | Fjæsing | 25 cm | 0,2 kg | Flue | Ultra Aura Reje | |
22-08-2009 | Hornfisk | 60 cm | 0,4 kg | Flue | Ultra Aura Reje | |
17-08-2008 | Fjæsing | 30 cm | 0,3 kg | Spin | Stålkilen |
Seneste fisketure
Fra Glatved
Den 08-03-2014
Ingen fisk ved Glatved
Den 05-01-2013
2 havørreder fra yderkysten
Den 22-08-2009
Hornfisk og aggresive fjæsing
Den 17-08-2008
Drilske hornfisk og aggresive fjæsing
Den 14-05-2006
1 hornfisk
Den 03-05-2005
Tordenvejr ved Glatved
Den 21-07-2004
1 hornfisk
Den 28-06-2004
1 betagende Berggylt