|
|
|
| Det sværeste ved alt fiskeri er at finde fiskene, og her er lidt om de fiskepladser jeg har besøgt mest gennem tiden i bestræbelserne på at overliste en havørred. Og som det nok fremgår for de fleste, er hovedparten af mit fiskeri henlagt til Århus Bugten, samt kysterne på Djursland og Mols. Med årene har fiskepladserne dog ændret sig i takt med mine udfoldelser med fluestangen, nogle af de steder jeg tidligere besøgte med jævne mellemrum er trådt lidt i baggrunden til fordel for nye. Og sådan må det nødvendigvis være… |
|
|
|
| |
| Gjerrild Klint |
| Det var en efterårsdag sidst i september, jeg fisker ved en pynt med store sten og god strøm. Efter en halv times fiskeri mærker jeg et hårdt rusk i stangen og snart efter lyner en tyk og blank flanke i overfladen. Fisken fortsætter kampen for frihed med en drabelig lufttur og korte hidsige udløb der får pulsen til at stige. Fisken har hugget på kort line, så jeg vælger at gøre kort proces og lægger hårdt pres på fisken og med noget tumult ender den i nettet. Fisken, ja det er en havørred på 62 cm og 2,4 kg. Og stedet er Gjerrild Klint på Djursland. Herude ligger gode fiskepladser som perler på en snor, og en af de mest interessante er Gjerrild Klint, en klassisk fiskeplads og mange Djurslandsfarers favoritplads når havørreden skal jages. Selv kommer jeg desværre ikke ret ofte herud, og det er en skam, for det lader til at havørrederne er lidt større her end andre steder jeg kommer. Når jeg engang får mere tid til fiskeri, vil jeg køre til Gjerrild Klint og indhente det forsømte. |
| |
 |
| Den åbne kyst… |
| |
| Der kan fiskes lige neden for parkeringspladsen og både i nordlig og sydlig retning. Mod nord i retning mod Gjerrild Fyr antager kysten efterhånden karakter af badestrand, men lur mig om ikke der er store havørreder på jagt efter tobis. Mod syd er der et rev, men ellers er kysten langs klinten kendetegnet ved et temmelig dybt badekar med vegetation og sten. Normalt er der god plads, men i perioder er der mange lystfiskere ved klinten, og man må være indstillet på en længere gåtur hvis man vil have lidt plads at bevæge sig på. |
| |
 |
| Fin efterårs havørred fra Gjerrild Klint |
| |
| Besked til mig selv: Fra Gjerrild by følges vejen hvor der skiltes mod Troldhøj; og husk nu at vejene er MEGET smalle i området. |
| |
 |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|