Fiskepladser

Jeg har efterhånden fisket mange steder i regionen, men foretrækker en håndfuld faste fiskepladser, som jeg kender til bunds og under alle forhold.

Jernhatten

Blandt perlerækken af fine fiskepladser på Djursland, er Jernhatten en af de smukkeste. Den 49 meter høje jernhat udgør et markant fremspring på syddjurslands kystlinie, og man bør unde sig en tur langs vandrestien hen over bakken og nyde udsigten. Herfra er der en enestående panorama udsigt over fiskepladsen, samt over Kattegat med den lille ø Hjelm i forgrunden.

Blandt perlerækken af fine fiskepladser på Djursland, er Jernhatten en af de smukkeste.

Jernhatten er nemlig udgangspunkt for flere kilometer godt fiskevand i nordlig retning mod Sønderskoven og Ruggård. Bundforholdene er virkelig fine, afvekslende med store sten, sandbund og spredt vegetation.

Jeg læste første gang om Jernhatten i Jens Plough Hansens bøger og artikler i 70'erne og 80'erne, men der skulle gå mange år før jeg selv forsøgte mig ved denne, skulle det vise sig, skønne fiskeplads. Det var en dag for nogle år siden, vi kunne ikke beslutte os for hvilken fiskeplads vi skulle vælge, men på mærkværdig vis kom jeg i tanke om et citat af Jens Ploug Hansen som lyder "hvor der er udsigt til Hjelm, er der havørred…" og udsigt til Hjelm, det er der fra Jernhatten, så vi besluttede at prøve noget nyt og kørte til Jernhatten - og med stort held, godt nok var det ikke havørred vi fangede, men multer…

Jernhatten er stedet hvor jeg fangede min første multe. Henrik Bentzen og jeg havde afsat dagen til pürshfiskeri og efter en times vandring, ser vi pludselig en stime på 20-30 multer der tumler rundt efter føde i overfladen. Efter få kast kroger Henrik en multe og den giver kamp til stregen. Flere gange stikker fisken af i lange udløb og der går mindst 15 minutter før den er mør og glider sikkert ind over netkanten. Efter få minutter har Henrik stram line igen og jeg er atter tilskuer til en forrygende fight. Endelig er det min tur til at prøve kræfter med multerne, for nu er det min flue der har overlistet en af de mange fisk i stimen. Wauw, fisken laver flere lynhurtige udløb og det er virkelig en sejtrækker. Stangen er spændt helt ned i håndtagen og jeg er nervøs for om 0,20 mm forfanget holder til presset. Det gør det, og snart efter kan jeg gå i land med min første multe. Dagens resultat er 3 multer på henholdsvis 2,5 kg, 2,6 kg. og 2,9 kg.

Seneste fangster ved Jernhatten

Dato Fisk Længde Vægt Metode Endegrej
12-05-2023 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Multeflue
12-05-2023 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Multeflue
12-05-2023 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Multeflue
12-05-2023 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Multeflue
23-04-2023 Havørred 41 cm 0,7 kg Flue Brendas Mor
23-04-2023 Havørred 38 cm 0,7 kg Flue Agerhønen
23-04-2023 Havørred 48 cm 1,1 kg Flue Pattegrisen
07-11-2021 Sej 30 cm 0,5 kg Flue Wooly Bugger Variant
07-11-2021 Sej 35 cm 0,5 kg Flue Wooly Bugger Variant
07-11-2021 Havørred 38 cm 0,7 kg Flue Wooly Bugger Variant

Fisk per måned ved Jernhatten

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
0 0 6 7 18 0 0 0 0 3 8 0

Flere billeder fra Jernhatten

Fiskeplads
Henrik med Multe fra Jernhatten.
Fiskeplads
Udsigt mod syd fra toppen af den 49 meter høje Jernhatten.
Fiskeplads
Velproportioneret steelhead på 46 cm og 1,2 kilo fra Jernhatten.