Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport fra en af mine fisketure.

Langt om længe

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Dråby Strand den 20-02-2021 i tidsrummet 08:30-13:00

Vinteren har været kold og ikke særlig lystfiskervenlig, men omsider er temperaturen kommet et stykke over nul. Ikke meget, men nok til at jeg langt om længe kan komme på årets første fisketur. Lystfiskere som jeg, der en gang imellem jagter havørreder om vinteren, må regne med en del nul-ture. De kommer sikkert ikke forbi her i dag, tænker man ofte, men man kan aldrig vide med havørreder - før man har fisket.

Som nævnt er temeperaturen endelig kommet over frysepunktet, og det gør fiskeriet lettere, og måske også bedre. Desværre blæser det lidt for meget til fluefiskeri i dag, så jeg har rigget spinnestangen til. Jeg vandrer stilfærdigt langs land, et par skridt, et kast, et par skridt igen, nyt kast …og så videre. Efter affiskning af 6-7 kilometers fiskevand på den måde, må jeg indse at det nok ikke bliver til noget i dag. Det ville ellers havde været en fornøjelse at mærke bare en enkelt tosset havørred hugge. Først og fremmest fordi det er længe siden jeg har fanget noget. Altså ingen fangst i dag, men er motion jo godt – både for en lystfisker og måske også for en fiskestang.

Det var alt hvad jeg havde at berette fra en god fisketur til en af Djurslands mange gode fiskepladser. Ingen fisk, men masser af frisk luft og motion. Jeg glæder mig allerede til den næste fisketur. Knæk og bræk.

Dagens fangst

Ingen fangster i dag.

Tid og sted

 Dato: den 20-02-2021
 Tidsrum: 08:30-13:00
 Sted: Dråby Strand

Vejret

Vejret: Skyet
Lufttemperatur: 6 °C
Vind: Let vind fra S
Vandstand: Faldende
Vandtemperatur: 4 °C

Grejet

Stang:
Westin W3 8,6' 3-15gr.
Hjul:
Shimano Vanquish
Fluer:
Endegrej:
Trustrup Wobleren, Savage Gear Sand Eel