Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Skagerrak den 21-05-2018 i tidsrummet 07:00-15:00

Fantastisk havtur med Albatros 1

Jeg har besluttet at gøre lidt mere ved havfiskeriet. Desværre er der ikke så meget at komme efter i Kattegat, så jeg trosser nattesøvnen og står meget tidligt op for at være i Hirtshals kl. 06:30. Stedet hvor turbådene stimer ud på række til havfiskeri i Skagerak og lokker lystfiskere til fra nær og fjern. Nogle tager den lange tur til Det Gule Rev, mens andre - herunder mig - tager den kystnære tur med Albatros 1, hvor sejltiden er væsentlig kortere - og fiskene forventeligt også lidt mindre.

Vi er vist 20 lystfiskere om bord, så der er god plads på det store skib. Halvdelen er rejst fra det næsten havløse Tyskland til Nordjylland for at prøve kræfter med saltvand og stærke torsk. Og sammenlignet med os danskere der næsten har fiskeriet lige uden for døren, er de ikke de ringeste fiskere ombord. Alt er planlagt til mindste detalje og grejet er i orden. Hvis de fanger fisk, skyldes det i hvert fald ikke held, men derimod planlægning og dygtighed. Som nævnt er jeg med på en 8-timers kysttur, hvor der fiskes på stenrev langs kysten, hovedsagelig efter torsk, men afhængig af bl.a. årstid også andre arter som mørksej, lyssej, makrel m.fl.

Efter lidt over en times sejllads sydpå, ser det ud til at vi er nået et par sømil ud for Rubjerg Knude Fyr. Skipper sagtner farten og med en fossende bakmanøvre lægger han skuden tilrette - lige over en bunke hugvillige torsk. Der går ikke lang tid for de første torsk løftes ind over rælingen og klasker i skibsdækket med et smæld. Og torsk er der masser af, både på en ene og den anden side af skibet. I hvert træk bliver der hevet torsk op. De fleste fiske tager pirken, men mange gange er der fisk på både 1 og 2 ophængere. Fiskene er ikke kæmpe store, de fleste er stærke fisk på 1½ - 3 kilo, som giver masser af action på kastestang eller det lette 12 lbs havgrej. For mit vedkommende er dagens resultat at jeg hjemtager 2 sej og 26 torsk med hjem - og så skal det lige nævnes at jeg på et tidspunkt begyndte at genudsætte ganske pæne fisk.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Torsk 50 cm 1 kg Spin Hven pirk 08:30:00
Torsk 50 cm 1,5 kg Spin Hven pirk 08:30:00
Torsk 50 cm 1,5 kg Spin Hven pirk 09:00:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 09:15:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 09:30:00
Sej 48 cm 1 kg Spin Hven pirk 09:45:00
Torsk 50 cm 1 kg Spin Hven pirk 10:00:00
Torsk 55 cm 1,5 kg Spin Gummi jig 10:00:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 10:15:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Gummi jig 10:15:00
Torsk 55 cm 1,5 kg Spin Hven pirk 10:30:00
Sej 48 cm 1 kg Spin Gummi jig 10:45:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 10:45:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 11:00:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 11:00:00
Torsk 55 cm 1,5 kg Spin Hven pirk 11:30:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 11:30:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 12:00:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Gummi jig 12:00:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 12:00:00
Torsk 55 cm 1 kg Spin Hven pirk 12:00:00
Torsk 58 cm 1,7 kg Spin Hven pirk 12:30:00
Torsk 53 cm 1,3 kg Spin Hven pirk 12:30:00
Torsk 55 cm 1,5 kg Spin Hven pirk 13:00:00
Torsk 50 cm 1,2 kg Spin Hven pirk 13:00:00
Torsk 50 cm 1,3 kg Spin Gummi jig 13:15:00
Torsk 50 cm 1,5 kg Spin Hven pirk 13:15:00
Torsk 60 cm 2 kg Spin Hven pirk 13:30:00

Turinformation

Dato: den 21-05-2018
Tidsrum: 07:00-15:00
Fiskeplads: Skagerrak

Vejret 

Vejret: Solrigt
Lufttemperatur: 18 °C
Vindforhold: Let vind fra
Vandstand: ?
Vandtemperatur: 12 °C

Anvendt grej

Stang:
Westin Dynamic Boat 12-20 lbs.
Hjul:
ABU Ambassadeur 7000C
Endegrej:
Hven pirk 150 gram blå/sølv

Flere billeder fra dagens fisketur

Hirtshals Havn kl. 07:00 - klar til afgang
Masser af stærke torsk i 2-kilos klassen
Ombord på Albatros 1