Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 21-04-2018 i tidsrummet 08:00-13:00

Fjord til Fjord Fisk

Jeg skriver bevidst ikke så meget om havørreder for tiden, da jeg nødig vil virke alt for pinlig. Jeg har skam være ude med fluestangen flere gange, men ikke fanget noget som helst i meget lang tid. Jeg har dog ikke helt mistet modet, og i dag synes jeg det lugter lidt af havørred; solen skinner fra en skyfri himmel, og vinden er let til jævn fra vest-nordvest. Vandet er rimelig klart men en god strøm og godt med røre og bevælgelse i tangskoven.

Selvom det er en dejlig forårsdag, og forholdene er gode, så har jeg hele kyststrækningen for mig selv. Det er ellers et sted som plejer at være godt besøgt på denne årstid, især i denne weekend hvor Grejbiksens Fjord til Fjord konkurrence løber af stablen. Klokken er trods alt kun 8 lørdag morgen, så der kommer nok flere lystfiskere ud senere på dagen. Jeg binder en Polar Magnus på forfanget og starter ud ved et stenrev der før har givet fisk. Jeg gennemfisker selve revet og begge siden, jeg skifter flue et par gange, men der er ingen tegn på fisk.

Efter et par hundrede, efterhånden mindre præcise og resultatløse kast ved revet, beslutter jeg mig for at flytte længere hen ad kysten; nu med en Perfect Leo Shrimp på forfanget. Her er meget dybere og bunden er overvejende sandbund med spredte tangbuske. Om det skyldes held eller hjælp fra de lunefulde magter der råder for lystfiskere, skal være usagt, men efter få minutter på den nye plads, sker der noget. Netop som skydehovedet løber gennem topøjet, rykker det pludselig og uden varsel i linen. Heldigvis sidder krogen sikkert lige i saksen, og lidt efter netter jeg en mindre havørred på 44 cm.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Havørred 44 cm 0,9 kg Flue Perfect Leo Shrimp 11:30:00

Turinformation

Dato: den 21-04-2018
Tidsrum: 08:00-13:00
Fiskeplads: Kobberhage

Vejret 

Vejret: Solrigt
Lufttemperatur: 15 °C
Vindforhold: Jævn vind fra NV
Vandstand: Stigende
Vandtemperatur: 6 °C

Anvendt grej

Stang:
Sage Salt HD 690-4
Hjul:
Waterworks Lamson Force 2 SL
Endegrej:
Polar Magnus, Magnus, Perfect Leo Shrimp

Flere billeder fra dagens fisketur