Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kattegat den 24-03-2018 i tidsrummet 07:00-15:00

Sløj havtur med M/S Signe

Fluestangen er for en gangs skyld skiftet ud med det noget tungere havgrej. Jeg har nemlig booket en 8-timers havtur fra Grenå med M/S Signe - det er første gang i over 20 år skal jeg på havfiskeri, så jeg ser frem til turen og glæder mig til at komme på havfiskeri igen. Jeg har egentlig ikke de store forventninger til fiskeriet, for torskefiskeriet er ikke hvad det har været i Kattegat, men man har vel lov at håbe…

Fluegrejet er for en gangs skyld skiftet ud med det noget tungere havfiskegrej.

Vi sejler ud kl. 07:00 og efter en halv times sejllads er vi ved det første stop. Det giver ikke noget og vi sejler videre. Det er temmelig diset og vi kan ikke se land, men på Google Maps kan jeg se at vi sejler sydpå. De næste 3-4 stop giver heller ikke det store, og først ved middagstid finder skipper et sted med fisk. De næste par timer fanger jeg 10-12 fisk, men desværre er fiskene ret små. Min største torsk er omkring 35-40 cm, så det er bestemt ikke imponerende. Desuden fanger jeg ising, hvilling og knurhane.

Det var dejlig at være på havet igen, men udbyttet var, trods små forventninger, lidt skuffende. Jeg havde håbet af få et par brugbare torsk med hjem til gryden, men sådan skulle det ikke gå. En lidt sløj havtur slutter kl. 15:00.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Torsk 40 cm 0,8 kg Spin Hven pirk 12:00:00
Hvilling 30 cm 0,5 kg Spin Hven pirk 12:15:00
Knurhane 30 cm 0,5 kg Spin Hven pirk 13:00:00
Ising 35 cm 0,3 kg Spin Hven pirk 13:30:00

Turinformation

Dato: den 24-03-2018
Tidsrum: 07:00-15:00
Fiskeplads: Kattegat

Vejret 

Vejret: Overskyet
Lufttemperatur: 5 °C
Vindforhold: Jævn vind fra SV
Vandstand: ?
Vandtemperatur: 4 °C

Anvendt grej

Stang:
Westin Dynamic Boat 12-20 lbs.
Hjul:
ABU Ambassadeur 7000C
Endegrej:
Forskellige pirke