Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 03-12-2017 i tidsrummet 09:00-12:00

Første fisketur i månedsvis

Vinteren starter med rimelige vejrforhold, i hvert fald set med lystfiskerøjne. Der er udsigt til sol og dagstemperaturer på 5-7 grader, og dertil en let til jævn vind fra Vest. Det ser jo lovende ud, så hvorfor ikke pakke grejet og luske afsted til en formiddagstur med den nye fluestang. Det er i øvrigt også skræmmende længe siden jeg har været på fisketur. Så vidt jeg husker har jeg ikke været ude siden hornfisken sprællede og sommeren var ved at fortrænge foråret.

Første fisketur med seneste nyanskaffelse på grejfronten, en Sage Salt HD 690-4.

Jeg er fremme ved fiskepladsen kl. 09:00, og jeg har det hele for mig selv. Jeg ser hen over den øde strand, og fornemmer at der nok ikke er fisk herude idag. Men nu da jeg er krøbet i så mange lag fleece og uld at armene knap kan klemmes ind til kroppen, lader jeg mig ikke distrahere af den slags utidige fornemmelser - for man ved jo aldrig med havørrederne!? Jeg fisker i 3 timer med flere flueskift undervejs, men jeg hverken ser eller mærker noget som helst.

Dagens fangst

Ingen fangster i dag.

Turinformation

Dato: den 03-12-2017
Tidsrum: 09:00-12:00
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 5 °C
Vindforhold: jævn vind fra V
Vandstand: Stigende
Vandtemperatur: 8 °C

Anvendt grej

Stang:
Sage Salt HD 690-4
Hjul:
Waterworks Lamson Force 2 SL
Endegrej:
Polar Magnus, Kobberbassen, Perfect Leo Shrimp