Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 20-09-2015 i tidsrummet 08:30-12:00

Lystfiskeren der dummede sig.

Det er tilladt at lave fejl, men rigtig fjollet at begå den samme fejl to gange. Med andre ord, lystfiskeren bag disse sider har dummet sig - ikke bare en, men hele to gange. Første dumhed består i IKKE at tjekke fluen med jævne mellemrum. På et tidspunkt klapper en havørred omkring 2 kilo til fluen, men fisken får ikke fat og vender med en bred flanke i overfladen. Jeg opdager hurtigt hvorfor; krogen er knækket!

Dumhed nummer 2: Jeg fisker på et rev med store sten og tangbuske, da endnu en pæn havørred hugger på fluen. Fisken har hugget på forholdsvis kort line og jeg beslutter at gøre kort proces og presse fisken ind over revet, før den er træt. Rigtig dumt, for havørreden har kræfter til at svømme ind mellem tangbuske, hvorved forfanget knækker.

Begge disse fejl har jeg lavet før, på tidligere fisketure - så besked til mig selv: tjek nu din flue og forfanget for den sags skyld, med jævne mellemrum. Og husk så at gå op i forfangstykkelse når der fiskes hen over tangskov, og så ellers sørge for at fisken er tilstrækkeligt udtrættet før den hives igennem tangskoven.

Dagens fangst

Ingen fangster i dag.

Turinformation

Dato: den 20-09-2015
Tidsrum: 08:30-12:00
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 17 °C
Vindforhold: jævn vind fra NV
Vandstand: Faldende
Vandtemperatur: 15 °C

Anvendt grej

Stang: Sage Salt 590-4
Hjul: Sage 4650
Andet: ?