Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 28-03-2015 i tidsrummet 09:00-15:00

2 mindre havørreder fra Jernhatten

Forholdene er nærmest perfekte, med jævn vind, sol og skyer, samt godt med røre og bevægelse i vandet - jeg bilder mig nemlig ind, at det under disse forhold er nemmere at snyde havørreden. Jeg har desuden sat mig for at være mere bevægelig end sædvanlig og affiske flere kilometer af Djurslands kyststrækning.

De første 3-4 timer sker der ikke det store, og efter en længere tur i nordlig retning, går jeg tilbage mod udgangspunktet for at fiske mere stationært på en strækning der tidligere har givet fisk. Det er efterhånden blevet midt på eftermiddagen og vinden er taget til fra syd. Bølgerne er blevet krappe, og der skal arbejdes noget mere med klasse 6 grejet nu, men det er dog stadig muligt af få fluen ud hvor den skal være.

Den næste time fanger jeg 2 havørreder; begge fisk hugger rent på en af mine favoritfluer lige for tiden, en lille lysebrun Sølvræven. Den ene er en lynende blank fisk på 42 cm, mens den anden er en meget slank og farvet nedgænger på 45-47 cm med en temmelig medtaget halefinne. Fisken genudsættes så den kan genvinde huldet.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 45 cm 0,8 kg Flue Sølvræven 13:30:00 Jernhatten
Havørred 42 cm 0,8 kg Flue Sølvræven 14:00:00 Jernhatten

Turinformation

Dato: den 28-03-2015
Tidsrum: 09:00-15:00
Fiskeplads: Jernhatten

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 8 °C
Vindforhold: jævn vind fra S
Vandstand: Stigende
Vandtemperatur: 6 °C

Anvendt grej

Stang: Sage Salt 690-4
Hjul: Danielsson LW 4seven
Andet: Sølvræven

Flere billeder fra dagens fisketur

Havørreden på 42 cm tog fejl af en lysebrun Sølvræven.
Fisken lever ikke helt op til mit personlige mindstemål, og den genudsættes
Jernhatten - altid et besøg vær…