Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 06-04-2014 i tidsrummet 09:00-12:00

2 mindre havørreder på 40-42 cm

Mens grejet rigges til overvejer jeg fluevalget - en alvorlig sag, der med årene har udviklet sig til lidt af en rituel handling og dermed ikke noget at spøge med. I dag falder valget på en Brendas Mor. Den flue svigter næsten aldrig; hvis der er havørreder i farvandet skal de nok klappe til den. Jeg starter ud ved et massivt stenrev og bruger nogle minutter på at affiske det lave vand ved siden af revet, men da vandstanden er ret lav er det muligt at komme  ud for enden af revet og fiske henover et område med dybere vand og mere udbredt tangskov.

Mindre havørred på 42 cm i netmaskerne - med en Polar Magnus i kæften.

Efter en times fiskeri og en masse resultatløse kast, rives linen pludselig gennem vandet, og snart efter ser jeg en mindre havørred slår kolbøtter i overfladen. Fisken er ikke stor, så jeg gør kort proces og laver en hurtig håndlanding. Havørreden vurderes til at være lige omkring målet, men jeg vælger at genudsætte fisken.

Et par flueskift senere (nu med Polar Magnus på forfanget) er der igen bud efter fluen. En havørred hugger helt ude i enden af kastet, og forsøger at stikke af med fluen. Fisken fighter forbavsende godt, og på et tidspunkt tror jeg at det langt om længe er lykkedes at kroge en fisk over kiloet. Men da fisken ligger sikkert i netmaskerne, må jeg erkende at der endnu engang er tale om en fisk lige over målet.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 40 cm 0,7 kg Flue Brendas Mor 10:00:00 Kobberhage
Havørred 42 cm 0,7 kg Flue Polar Magnus 11:00:00 Kobberhage

Turinformation

Dato: den 06-04-2014
Tidsrum: 09:00-12:00
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: Diset
Lufttemperatur: 9 °C
Vindforhold: jævn vind fra SV
Vandstand: Stigende
Vandtemperatur: 6 °C

Anvendt grej

Stang: Sage Xi3 690-4
Hjul: Danielsson LW 4seven
Andet: Brendas Mor; Polar Magnus