Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 10-11-2013 i tidsrummet 09:00-12:30

Havørred fanget på Polar Magnus

I går var en blæsende dag og den fisketur som ellers var planlagt blev ikke til noget. I dag ser forholdene mere lovende ud, så  jeg lusker afsted mens de andre sover, til en hurtig formiddagstur til Kobberhagen med fluestangen. Det er egentlig en dag med flere vigtige gøremål, men heldigvis af den slags som udmærker sig ved ikke at rende nogen steder, og stadig være der når man kommer hjem igen.

Det blev kun til en mindre havørred i dag, her kæmper den for at slippe af med en Polar Magnus.

Der er mere snert i luften nu; 3 grader viser termometeret da jeg ankommer til fiskepladsen ved 9-tiden. Heldigvis er vinden svag og kommer desuden fra en fluefiskevenlig retning, så jeg vælger klasse 5 grejet med en Polar Magnus på forfanget. Jeg har fisket en time før der sker noget, ved et massivt stenrev med god strøm og masser af vegetation, hugger en havørred helt ude i enden af kastet. Det er ikke noget stor fisk, men ilter. Den springer et par gange og på det lette grej giver den en udmærket fight. Efter et par minutter har havørreden fået nok og kan håndlandes uden dramatik. Størrelsesmæssigt vurderes fisken at befinde sig et sted mellem det officielle mindstemål og mit personlige mindstemål, så den får friheden igen.

Jeg tilbringer endnu et par timer ved revet, men ser eller mærker ikke flere havørreder.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 42 cm 0,8 kg Flue Polar Magnus 10:00:00 Kobberhage

Turinformation

Dato: den 10-11-2013
Tidsrum: 09:00-12:30
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: Skyet
Lufttemperatur: 8 °C
Vindforhold: svag vind fra V
Vandstand: Stigende
Vandtemperatur: 10 °C

Anvendt grej

Stang: Sage Xi3 589-4
Hjul: Sage 4650
Andet: Polar Magnus

Flere billeder fra dagens fisketur