Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 18-10-2013 i tidsrummet 17:00-18:30

En kort opsummering for oktober

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet noget her i min lystfisker dagbbog, men den sidste måneds tid har nu også været temmelig sløj, både når det kommer til fisketimer og -kilo. Oktober plejer ellers at være en god fiskemåned, men eftersom vinden og jeg ikke har holdt fri på samme tid, er det kun blevet til få og korte ture. Og de fisk jeg trods alt har fanget har været få og små. Et par havørreder under målet er det blevet til, samt masser af småsej på 25-30 cm.

Denne sej er en af mange - fra Kobberhage i måneopgang.

Og selv om resultater i form af fisk kun er en del af lystfiskeriets fornøjelse, havde det lunet med bare en enkelt havørred over målet. På trods af de beskedne fangster, har jeg også set større fisk springe. Formentlig er det fisk på gydevandring, som efterhånden har andet i hovedet end mad, og som derfor er svære at narre med fluen.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Sej 30 cm 0,4 kg Flue Perfect Leo Shrimp 18:15:00 Kobberhage

Turinformation

Dato: den 18-10-2013
Tidsrum: 17:00-18:30
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: En del sol
Lufttemperatur: 8 °C
Vindforhold: svag vind fra SV
Vandstand: ?
Vandtemperatur: °C

Anvendt grej

Stang:
Hjul:
Andet:

Flere billeder fra dagens fisketur

Det vrimler med små sej på 25-30 cm lige for tiden.