Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 06-04-2013 i tidsrummet 14:00-17:00

Hvor er havørrederne?

De seneste par uger har forårsvejret og jeg ikke holdt fri på samme tid, men i dag ser det ud til at forholdene er gunstige. Jeg beslutter mig for en tur med fluestangen og ser bort fra gøremål, der i omgivelsernes øjne er mere nødvendige. Andre har fået samme ide, en håndfuld lystfiskere er i gang med flue- og spinnestænger da jeg ankommer ved 14-tiden.

Fine forhold ved Kobberhage i dag, men havørrederne er endnu ikke kommet i forårshumør.

Jeg går mod syd for at fiske omkring et markant rev med stærk strøm og store sten. Det er et djævelsk sted at vade, men det sker at store havørreder kommer forbi her. Sådan går det dog ikke i dag, jeg fisker i 3 timer uden at se eller mærke noget som helst. Jeg taler med et par af de andre lystfiskere der er herude i dag, og de har heller ikke set noget. Da jeg er ved at pakke sammen ankommer 4 lystfiskere der har fisket flere steder, også uden held. Havørrederne er tilsyneladende ikke kommet i forårshumør endnu.

Dagens fangst

Ingen fangster i dag.

Turinformation

Dato: den 06-04-2013
Tidsrum: 14:00-17:00
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: En del sol
Lufttemperatur: 9 °C
Vindforhold: jævn vind fra SV
Vandstand: Stigende
Vandtemperatur: 5 °C

Anvendt grej

Stang:
Hjul:
Andet: