Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 01-04-2013 i tidsrummet 09:15-13:30

0-tur i dag, men nu lugter det lidt af forår derude.

Det er næsten vindstille og vandoverfladen ligger helt blank hen da jeg ankommer til kysten lidt over kl. 9. De bakkede landskaber på Mols som anes på den anden side af bugten, er stadig dækket af sne, og vidner om en lang og kold vinter. Marts, der ellers plejer at være en god fiskemåned, har været ubarmhjertig kold for den sarte fluefisker, og grejet har for det meste lagt ubrugt hen. Men nu er det første april og det begynder så småt at lugte lidt af forår. Iøvrigt er det 2. Påskedag og samlet set er det en god anledning til at komme ud med snøren igen.

Jeg fisker i godt 4 timer uden hug. Ser dog en enkelt havørred springe meget tæt på land, men størrelsen er ikke noget at råbe hurra for, så jeg undlader at fiske efter den.

Dagens fangst

Ingen fangster i dag.

Turinformation

Dato: den 01-04-2013
Tidsrum: 09:15-13:30
Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Vejrforhold  

Vejret: Solrigt
Lufttemperatur: 7 °C
Vindforhold: næsten stille fra N
Vandstand: ?
Vandtemperatur: 2 °C

Anvendt grej

Stang:
Hjul:
Andet:

Flere billeder fra dagens fisketur