Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 04-05-2012 i tidsrummet 12:30-14:30

Herligt hornfiskehalløj ved Kobberhage

Kalenderen viser den 4. maj, og jeg tager på en hurtig tur efter hornfisk. Selvfølgelig vil det være fint med en havørred i stedet, men jeg forventer dog ikke succes i denne retning. Især ikke nu, hvor hornfiskene er talrige og deres tumultagtige parring skaber røre langs kysten.

3 Hornfisk blev dagens resultat efter 2 timers fiskeri.

Fluefiskeri efter hornfisk er både hyggeligt og fornøjeligt, men nok ikke er den mest effektive metode, for langnæbbede er ikke sådan at komme på flue med. Men når det sker, er det sjovt og der fart over feltet. Med udløb, rul, drej, ryk og luftakrobatik hen over bølgerne. Og mon ikke en lille Kobberbasse for enden af forfanget nok skal sørge for et par fisk i nettet.

Jeg fisker henover kanten af tangbælterne, der anes som mørke felter i det krusede vand, for det er her hornfiskene oftest holder til. Gang på gang er det bud efter Kobberbassen, jeg har så mange fejlhug at jeg hurtigt opgiver at tælle. Jeg fisker intenst i 2 timer og det lykkedes at få 3 hornfisk med hjem til aftensmaden. Lidt usædvanligt var ingen af hornfiskene fejlkroget, i alle 3 tilfælde sad fluen solidt kroget i næbbet

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen 13:00:00 Kobberhage
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen 13:30:00 Kobberhage
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen 14:00:00 Kobberhage

Turinformation

Dato: den 04-05-2012
Tidsrum: 12:30-14:30
Fiskeplads: Kobberhage

Vejrforhold  

Vejret: Skyet
Lufttemperatur: 14 °C
Vindforhold: svag vind fra V
Vandstand: Faldende
Vandtemperatur: 10 °C

Anvendt grej

Stang: Sage Xi3 690-4
Hjul: Danielsson F3W 4seven
Andet: Kobberbassen

Flere billeder fra dagens fisketur

Hornfisken huggede rent på en lille Kobberbasse.
3 Hornfisk blev dagens resultat efter 2 timers fiskeri.
Klik på billederne for at se dem i større udgave.