Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport fra en af mine fisketure.

Hygge med horn og ørred

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 01-05-2012 i tidsrummet 08:00-14:00

Den 1. Maj. Vinden kommer let fra øst, solen skinner fra en skyfri himmel og det er en pragtfuldt forårsdag. Mange fejrer fridagen med røde faner og bajere, men vi er nogle stykker der mere er til blåt vand og hornfisk. Henrik og Henning kommer til morgenmad i sommerhuset, bagefter tager vi til Kobberhage for at se om Hornfiskene er kommet.

Dagens eneste havørred - 45 cm og 1 kilo.

Og det er de - i de solglitrende småbølger fanger vi tilsammen 11 hornfisk. Flest til Henning som fisker med blink, selv fanger jeg kun en enkelt hornfisk, men er til gengæld den heldige der fanger dagens eneste havørred, en fisk på 45 cm der tog fejl af en lille Kobberbasse. Det er ellers ikke fordi det skortede på hug, i en særlig hektisk periode er der hug i næsten hvert kast, men hornfisken er ikke sådan at komme på flue med, og jeg havde masser af fejlhug på den lille kobberbasse.

Det var alt fra fisketuren til en af Djurslands mange gode fiskepladser i dag. Glæder mig allerede til næste fisketur. Knæk og bræk.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Havørred 45 cm 1 kg Flue Kobberbassen 10:30:00
Hornfisk 70 cm 0,7 kg Flue Kobberbassen 12:00:00

Tid og sted

 Dato: den 01-05-2012
 Tidsrum: 08:00-14:00
 Sted: Kobberhage

Vejret

Vejret: Solrigt
Lufttemperatur: 18 °C
Vind: let vind fra Ø
Vandstand: Faldende
Vandtemperatur: 10 °C

Grejet

Stang:
Sage Xi3 690-4
Hjul:
Danielsson F3W 4seven
Fluer:
Kobberbassen
Endegrej:

Billeder fra dagens fisketur