Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 08-03-2012 i tidsrummet 15:30-17:30

Fyraftenstur gav en mindre havørred

Min uundværlige Sage XI3 er til reparation, ikke fordi stangen er knækket, næ nej - nærmest tvært imod. De 2 midterste stangdele sidder urokkeligt fast, kilet sammen og komplet umulige at skille ad. Næsten 2 måneder har jeg måttet undvære stangen, og det er slemt nok, nu hvor foråret er godt på vej.

Heldigvis har jeg en kompetent erstatning i TCX 890’eren, og så er vi oppe i klasse 8. Umiddelbart virker det lidt for voldsomt til dagens vindforhold, men jeg går i gang med fiskeriet, glad for at jeg i det hele taget har en ekstra stang. De fine fornemmelser for grejsammensætning glemmes dog hurtigt, for allerede efter få kast er der angreb på Kobberbassen…

I 3 på hinanden følgende kast hugger fisken, men det er fejlhug og først i 4. kast sidder den der - en havørred af de mindre på 42 cm, som efter en tur i nettet får friheden igen. Ligesom det var tilfældet på min sidste fisketur, huggede havørreden ganske tæt på land og på forholdsvis lavt vand.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 42 cm 0,8 kg Flue Kobberbassen 16:00:00 Vosnæs Pynt

Turinformation

Dato: den 08-03-2012
Tidsrum: 15:30-17:30
Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Vejrforhold  

Vejret: En del sol
Lufttemperatur: 8 °C
Vindforhold: frisk vind fra V
Vandstand: ?
Vandtemperatur: 5 °C

Anvendt grej

Stang: Sage TCX 890-4
Hjul: Danielsson L5W 6nine
Andet: Kobberbassen; Brenda