Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 19-09-2010 i tidsrummet 15:30-18:15

Gode gamle Magnus slog til igen.

Kalenderen viser 19. september og jeg har en stille forventning om at fiskeriet er kommet i gang igen, og pakker derfor fiskegrej og termokande. Vi har alle vores favoritpladser, og for mig er Vosnæs Pynt en eftertragtet lille perle i Århus Bugten. At pladsen oven i købet ligger rimelig tæt på min bopæl, er en ekstra fordel når der kun er tid til få timers fiskeri. Jeg er fremme ved pynten ved halv fire tiden, og starter fiskeriet på selve pynten.

En hornfisk forsøger at stikke af med fluen, men uden held. Fisken fik dog friheden igen.

Vinden er frisk og forholdene i øvrigt helt fine med sol og drivende skyer. I løbet af de næste par timer fanger jeg en velproportioneret hornfisk og to mindre havørreder. Alle tre fisk tog fejl af en god gammel kystflue kending, nemlig Magnus.

Magnus – min go’e gamle favoritflue gennem rigtig mange år, har ellers ligget upåagtet og ubrugt hen i flueæsken gennem længere tid. Men en pludselig indskydelse fik mig til at fravælge alle de moderne farvestrålende flashfluer, og så faldt valget naturligvis på Magnus.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Magnus 16:00:00 Vosnæs Pynt
Havørred 35 cm 0,5 kg Flue Magnus 17:30:00 Vosnæs Pynt
Havørred 40 cm 0,7 kg Flue Magnus 18:00:00 Vosnæs Pynt

Turinformation

Dato: den 19-09-2010
Tidsrum: 15:30-18:15
Fiskeplads: Vosnæs Pynt

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 15 °C
Vindforhold: frisk vind fra SV
Vandstand: ?
Vandtemperatur: °C

Anvendt grej

Stang: Sage Xi3 690-4
Hjul: Loop Evotec LW 4seven
Andet: Magnus