Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Sangstrup Klint den 29-03-2009 i tidsrummet

0-tur til Sangstrup Klint

Det er efterhånden længe siden jeg har fået en fisk, og jeg er ikke meget for at indrømme det - men, desperationen begynder så småt at trænge på og truer med at snige sig ind under fiskekasketten. Derfor er jeg i dag bevæbnet med to fiskestænger, hvilket vil sige at spinnestangen for en gangs skyld er med. Det er længe siden jeg har spinnefisket, men ideen er hurtigt at affiske noget vand og forhåbentlig finde fiskene.

Stedet er Sangstrup Klint, og jeg starter ud med spinnestangen og affisker stykket fra parkeringspladsen og hen mod Karlby Klint. Efter en times resultatløst fiskeri, vender jeg tilbage til bilen for at rigge fluestangen til. Resten af fisketuren affisker jeg stykket efter den første pynt i sydlig retning. Jeg prøver alt: store fluer, små fluer, hidsige fluer, magnus fluer, to fluer af gangen osv. I et enkelt kast mærker jeg to små nøk i linen, men det er også alt. Endnu en tur ender uden fisk.

Jeg måler vandtemperaturen til cirka 4,5 grader, så vandet er stadig lidt for koldt efter min smag.

Nu skal det ikke kun handle om manglende fangster og lave vandtemperaturer. Selvom det er sjovt at fange fisk, så er det ikke den eneste drivkraft. Naturen ved Sangstrup Klint er nemlig forrygende dejlig, og jeg betages hver gang af de stejle skrænter der rejser sig direkte op af havstokken. Det er svært at finde et bedre sted at nyde friheden og den friske luft. Jeg må snart herud igen.

 

Dagens fangst

Ingen fangster i dag.

Turinformation

Dato: den 29-03-2009
Tidsrum:
Fiskeplads: Sangstrup Klint

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 8 °C
Vindforhold: jævn vind fra N
Vandstand: ?
Vandtemperatur: 4,5 °C

Anvendt grej

Stang:
Hjul:
Andet: