Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Risskov den 28-08-2005 i tidsrummet 05:15-07:15

Havørred på 42 cm taget tidligt om morgenen

Det er tidlig morgen ved Den Permanente og jeg er eneste lystfisker ved kysten. Det er stadig dunkelt, men i horisonten mod øst er himlen ved at lysne. Temperaturen er behagelig og en svag vind fra sydvest sørger for lidt bevægelse i vandet. Vejret har således gjort sit for at skabe perfekte rammer om et par timers morgenfiskeri ved kysten. Resten er op til mig selv og havørredernes bidelyst.

Den Permanente neden for Riisskoven er altid god for en havørred.

Der er en del overfladeaktivitet, flere fisk springer, men det er mest fisk under målet. Heldigvis er der også lidt større fisk på færde, for efter en halv times fiskeri er der angreb på fluen. En havørred har taget fluen på kort line, og selv om den ruller vildt i overfladen, vælger jeg at gøre kort proces. Fisken presses hurtigt hen over netrammen, og jeg kan gå i land med en havørred på 42 cm.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 42 cm 0,8 kg Spin H2O fluen 05:45:00 Risskov

Turinformation

Dato: den 28-08-2005
Tidsrum: 05:15-07:15
Fiskeplads: Risskov

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 13 °C
Vindforhold: svag vind fra SV
Vandstand: ?
Vandtemperatur: °C

Anvendt grej

Stang: Sage Xi2 690-4
Hjul: Loop Evotec LW 4seven
Andet: H2O fluen

Flere billeder fra dagens fisketur