Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Risskov den 01-01-2005 i tidsrummet 13:00-15:00

3 nytårs havørred 38+39+42 cm

For få dage siden var der havørreder ved Den Permanente, og selv om det er 1. nytårsdag fravælger jeg det ellers så traditionsrige skihop i TV, for at se om fiskene stadig er i området. Vinden er frisk og kommer fra den 'forkerte' side, hvilket giver lidt besvær med fluekastet. Det er hurtig glemt, for allerede i 5. kast er der fast fisk.

Den ene af dagens nytårs havørreder.

Som sædvanlig fristes jeg til at sige, er der tale om en havørred lige under målet. En halv time senere sker det samme, og igen må fisken genudsættes. Endnu en time går - og endelig (efter mange undermålere) hugger en havørred som tilsyneladende kan holde målet. Fisken ruller et par gange i overfladen og kæmper overraskende bravt i det kolde vand. Netop som fisken glider ned i nettet mister fluen sit tag. Jeg når dog at hæve nettet, og kan gå i land med en havørred på 42 cm.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 39 cm 0,6 kg Flue Magnus 13:15:00 Risskov
Havørred 38 cm 0,6 kg Flue Magnus 14:00:00 Risskov
Havørred 42 cm 0,7 kg Flue Magnus 14:15:00 Risskov

Turinformation

Dato: den 01-01-2005
Tidsrum: 13:00-15:00
Fiskeplads: Risskov

Vejrforhold  

Vejret: Nogen sol
Lufttemperatur: 5 °C
Vindforhold: frisk vind fra SV
Vandstand: Stigende +5/+10
Vandtemperatur: 4 °C

Anvendt grej

Stang: Sage Xi2 690-4
Hjul: Loop Evotec LW 4seven
Andet: Magnus