Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Gjerrild Klint den 24-04-2003 i tidsrummet 09:00-14:00

1 Havørred 58 cm fra Gjerrild Klint

Kysten ser rigtig indbydende ud da jeg ankommer til klinten lidt i 9. Små dønninger ruller langsomt ind over strandens rullesten og vandoverfladen kruses kun let af en svag vind fra sydøst. Bortset fra vindretningen er det næsten perfekte forhold til fluefiskeri. En Magnus bindes på forfanget og efter 1½ times fiskeri sker der noget - Hov, et let rusk i stangen, men linen er slap og fisken fik ikke fat. Pulsen stiger hastigt, endnu et tag, to tag, tre tag - pludselig strammes linen og stangen bøjes i seje rusk. Lidt efter ruller en blank havørred i overfladen, men fisken skifter taktik og farer udad mens jeg febrilsk forsøger at få styr på løslinen.

Efter et par minutter følger fisken frivilligt med ind, men forsøger at undslippe med en lufttur på få meter line. Pulsen stiger yderligere, en springende havørred på kort line er en farlig manøvre. Heldigvis falder fisken til ro og glider roligt ind over netrammen, hvorefter jeg kan vade i land med en havørred på 58 cm og 1,8 kg. Senere på dagen frisker vinden op, og ved 2-tiden blæser det lidt for meget til #6 fluefiskeri. En anden lystfisker kan berette om en meget stor hornfisk der fulgte blinket.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Havørred 58 cm 1,8 kg Flue Magnus 10:30:00 Gjerrild Klint

Turinformation

Dato: den 24-04-2003
Tidsrum: 09:00-14:00
Fiskeplads: Gjerrild Klint

Vejrforhold  

Vejret: Solrigt
Lufttemperatur: 15 °C
Vindforhold: jævn vind fra
Vandstand: Faldende (-10/-17)
Vandtemperatur: °C

Anvendt grej

Stang: Sage RPLXi 690-3
Hjul: Loop Evotec LW 4seven
Andet: Magnus