Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport fra en af mine fisketure.

Havtur i Skagerak

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Skagerak den 31-07-2022 i tidsrummet 07:00-15:00

Når lejligheden bydes sig, er en havtur en velkommen afveksling i en havørred fiskers liv. Jeg gider som regel ikke den lange tur til Det Gule Rev, så jeg har i dag booket det som rederiet kalder en Kysttur. Trods navnet ER der tale om en havtur, men der fiskes langs kysten syd for Hirtshals på stenrev som kun ligger et par sømil ude i Skagerak. På kystturen er fiskene selvfølgelig ikke så store som ude på Det Gule Rev, men stærke torsk på 1,5-2 kilo, giver god action på en let kastestang og en gummijig for enden af linen.

Fine torsk på 1-2 kilo giver god action på en let kastestang med gummijig for enden af linen.

Efter en halv times sejllads sydpå, sagtner skipper farten og med en fossende bakmanøvre lægger han skibet tilrette, lige over en bunke hugvillige torsk. Der går ikke lang tid før de første torsk løftes ind over rælingen og lander på skibsdækket med et klask. Og torsk er der masser af. Både på en ene og den anden side af skibet bliver der hevet torsk op i hvert træk. Fiskene er selvfølgelig ikke såcstore som ude på Det Gule Rev, men der er masser af stærke fisk på 1,5 - 2 kilo, som giver god action på den lette kastestang og gummijig.

Langt det meste af tiden fisker jeg med gummijig, som jeg synes er langt den sjoveste metode til torsk. På et tidspunkt skifter jeg dog til pirk og makrelforfang, og det giver hurtigt en håndfuld makreller. Udover en masse småtorsk under kiloet, bliver dagens resultat 10 torsk mellem 1,5-2 kilo, samt 4 makreller.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Torsk 50 cm 1,5 kg Vertical jigging Havjig 08:15:00
Torsk 60 cm 1,8 kg Vertical jigging Havjig 08:45:00
Torsk 65 cm 2 kg Vertical jigging Havjig 09:15:00
Torsk 60 cm 1,8 kg Vertical jigging Havjig 10:00:00
Torsk 55 cm 1,6 kg Vertical jigging Havjig 11:00:00
Torsk 55 cm 1,6 kg Pirk Hven pirk 11:15:00
Makrel 35 cm 0,5 kg Pirk Makrelflue 12:00:00
Makrel 35 cm 0,5 kg Pirk Makrelflue 12:00:00
Makrel 35 cm 0,5 kg Pirk Makrelflue 12:00:00
Makrel 35 cm 0,5 kg Pirk Makrelflue 13:00:00
Torsk 60 cm 1,7 kg Vertical jigging Havjig 13:30:00
Torsk 55 cm 1,6 kg Vertical jigging Havjig 13:30:00
Torsk 50 cm 1,5 kg Pirk Hven pirk 13:45:00
Torsk 60 cm 1,8 kg Vertical jigging Havjig 14:00:00

Tid og sted

 Dato: den 31-07-2022
 Tidsrum: 07:00-15:00
 Sted: Skagerak

Vejret

Vejret: Letskyet
Lufttemperatur: 17 °C
Vind: Svag vind fra S
Vandstand: ?
Vandtemperatur: 16 °C

Grejet

Stang:
Westin W4 Powercast; Daiwa Kenzaki 6-12 lbs
Hjul:
Penn Fathom 300; Penn Slammer 3
Fluer:
Endegrej:
Havjig, Pirk+ophængere