Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport fra en af mine fisketure.

Havørred igen igen…

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 02-05-2022 i tidsrummet 16:00-18:00

Agerhønen slår til igen!? Mærkværdig indledning, vil de fleste nok mene. Med mindre man er inkarneret kystfluefisker. Så ved man at Agerhønen er navnet på en virkelig effektiv kystflue som hvert år narrer rigtig mange havørreder over hele landet. Igen er jeg taget på en lyntur efter arbejdet, og Igen fanger jeg en havørred på kystfluen kaldet Agerhønen. Igen er der tale om en fisk taget ved Vosnæs Pynt. På tredje fisketur i træk.

En målsørred med en Agerhønen i kæften.

Stedet er Vosnæs Pynt - Igen. En fin fiskeplads der ligger tæt på min bopæl, og som egner sig fint til en lyntur efter jobbet. Jeg starter fiskeriet ved 16-tiden og har kun fisket i 15 minutter da linen pludselig rives gennem vandet Snart efter ser jeg en mindre havørred slår kolbøtter i overfladen et stykke ude. Fisken er ikke stor, så jeg gør kort proces og laver en hurtig håndlanding. Havørreden vurderes til at være lige omkring målet, så jeg vælger at genudsætte fisken.

Et par ord om Agerhønen. Det er en lille nusset krible krable flue som ikke ligner noget bestemt fødeemne, men som bare svømmer rundt og ligner lidt af hvert. Den er nemlig en meget grov efterligning – eller karikatur - af mange forskellige byttedyr som havørreden jager. Med andre ord; en allround flue der er effektiv året rundt.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Havørred 40 cm 0,7 kg Flue Agerhønen 16:45:00

Tid og sted

 Dato: den 02-05-2022
 Tidsrum: 16:00-18:00
 Sted: Vosnæs Pynt

Vejret

Vejret: Letskyet
Lufttemperatur: 15 °C
Vind: Frisk fra SV
Vandstand: Faldende
Vandtemperatur: 10 °C

Grejet

Stang:
Sage Salt HD 690-4
Hjul:
Waterworks Lamson Force 2 SL
Fluer:
c
Endegrej: