Fangstrapport

Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport.

Fangstrapport

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Fornæs den 14-10-2001 i tidsrummet 11:30-17:00

1 Torsk 1,6 kg. 57 cm fra Fornæs

Det er længe siden sidste fisketur, så jeg er parat til det hele - havørred, multer, torsk, sej....! Efter svære overvejelser vedrørende fiskeplads, falder valget på Fornæs og Kragenæsset på Djursland. Fiskeriet starter kl. 11.30 på revet neden for Fornæs Fyr, og i løbet af de næste par timer ser jeg flere havørreder springe, men som ofte om efteråret er de svære at overliste.

Denne Torsk huggede på en rød/gul Rappen wobler på revet lige neden for fyret.

Jeg fortsætter sydpå for at prøve lykken ved Kragenæsset. Også her ser jeg et par havørreder springe, og jeg fanger en mindre sej under målet. Efter yderligere et par timer returnerer jeg til revet ved fyret. Jeg beslutter at fortsætte fiskeriet endnu en halv time, og netop som jeg er ved at miste modet, kommer hugget. Det viser sig at være en pæn torsk, og snart kan jeg nette fisken - 57 cm, 1,6 kg.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt Sted  
Torsk 57 cm 1,6 kg Spin Rappen 16:30:00 Fornæs

Turinformation

Dato: den 14-10-2001
Tidsrum: 11:30-17:00
Fiskeplads: Fornæs

Vejrforhold  

Vejret: Skyet
Lufttemperatur: 12 °C
Vindforhold: let vind fra V
Vandstand: ?
Vandtemperatur: °C

Anvendt grej

Stang: Hardy Seatrout 2000 9,0'
Hjul: ABU Cardinal PRO
Andet: Rappen wobler

Flere billeder fra dagens fisketur